Mere klimavenligt, færre nabogener og endnu højere effektivitet i anlæg og byggeri. Det tilbyder GSV Materieludlejning til byggebranchen på årets kloakmesse i Fredericia 23.-24. januar.

Her sætter GSV nemlig et særligt fokus på deres el- og batteridrevne maskinpark, som blandt andet består af elektrificerede pladevibratorer, minigravere og læssemaskiner.

GSV Materieludlejning deltager for anden gang på Kloakmessen, i år under sloganet 100% power, 0% CO2.

– Selvom vi med opkøbet af Ramirent forrige år har vokset os til Danmarks største materieludlejningsvirksomhed, så er vores styrke stadig, at vi er lokalt til stede i hele landet. Vores afdelinger kender det lokale erhvervsliv og de behov, som entreprenører og samarbejdspartnere står overfor, siger Henrich Rasmussen Regionsdirektør for GSV i Vestdanmark.