Er i kritisk tilstand: 77-årig snublede ud af traktor og blev påkørt
En ældre mand kom ud for en trafikulykke søndag, da han klatrede ud af en traktor. Han kom »slemt til skade,« fremgår det af døgnrapporten.

Ifølge døgnrapporten er manden forsat indlagt og er i kritisk tilstand, men stabil. Arkivfoto: Rigspolitiet
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Søndag klokken 15.00 fik politiet en anmeldelse om, at en 77-årige mand var blevet påkørt af en bil på Vintappervej ved Kirke Hyllinge nær Lejre på Sjælland.
Ulykken skete, da manden var på vej ud af sin traktor og snublede på et trin idet en bil kom kørende forbi.
- Bilen rammer den 77-årige, der kommer slemt til skade ved sammenstødet, fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politi og redningshelikopter ankom til stedet, og den 77-årige blev fragtet til hospitalet. På stedet var mandens søn, der sammen med føreren af bilen blev tilbudt krisehjælp. Ulykkesstedet blev overdraget til bilinspektøren, der undersøger ulykken.
Manden er forsat indlagt og er i kritisk tilstand, men stabil.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































