Stort rykind til åbent hus
Omkring 500 besøgende til åbent hus i Helsinge Maskinforretning.

Der var god stemning blandt de fremmødte gæster til åbent hus-arrangementet i Helsinge Maskinforretning. Foto: Jørn Chr. Jervelund
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Tidligere i marts havde Helsinge Maskinforretning åbent hus, og det blev en særdeles vellykket lørdag med masser af besøgende.
- Det er en god, årlig tradition, og som altid var der fantastisk opbakning fra både kunder og vores medarbejdere, fortæller Brian Skøtt, administrerende direktør i Helsinge Maskinforretning.
- Vi vurderer, at vi i løbet af dagen havde omkring 500 gæster, og der var dagen igennem en rigtig god stemning. Vi har også efterfølgende fået positive tilkendegivelser fra kunder, så det er bare dejligt, tilføjer Brian Skøtt.
Helsinge Maskinforretning havde ekstraordinære tilbud denne lørdag, hvor der også var pølser samt øl og vand til de mange gæster, der tydeligvis nød en hyggelig forårsdag i den nordsjællandske maskinforretning.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































