Sidste års 50-års jubilæum hos J. Dyhr blev forleden fejret med to gode åbent hus-dage i maskinforretningen.
Den 2. og 3. juli inviterede J. Dyhr til åbent hus i maskinforretningen, hvor anledningen var en forsinket markering af værkstedets opstart for 50 år siden – og nu + (1).
Ifølge sælger Henrik Matthiesen blev det til et par rigtig gode og hyggelige dage.
- Der var en del interesserede kunder, som der var god tid til at snakke med, og dagene førte da også til flere lukkede handler, fortæller Henrik Matthiesen, der blandt andet nævner salget af en gummiged og en teleskoplæsser, samt flere småmaskiner inde fra butikken.
Maskinforretningen står også overfor at skulle køre noget demo her til høst, og her blev der ved åbent hus-arrangementet også udvekslet kontakt til nogle emner.
- Det bliver her i august-september, at vi kører demo med en Valtra T 235D og en Horch Terrano 4.3 GX over hele Fyn, fortæller Henrik Matthiesen, der samtidig bemærker, at interesserede allerede nu er velkomne til at kontakte ham.