BL angriber gødskningsloven: 19 små vandløb blev målestok for milliardkrav mod danske landmænd

Bæredygtigt Landbrug, BL, har nu samlet ammunition til et angreb mod selve grundlaget for den nye gødskningslov, som den seneste måned har ødelagt nattesøvnen for mange danske landmænd.

Ved et udsolgt stormøde på Bygholm Landbrugsskole tirsdag eftermiddag blev omkring 400 landmænd orienteret om BL’s juridiske kampplan, som er blevet finpudset af advokat Hans Sønderby Christensen.

19 små vandløb, som de fleste danskere aldrig har hørt om, bliver et helt centralt omdrejningspunkt i kampen. Det er tilstanden i disse 19 vandløb, myndighederne har valgt at bruge som referencepunkt for, hvor meget landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres.

Og her er kæden hoppet af i en grad, så vandplanerne, som gødskningsloven bygger på, er ugyldige i henhold til EU-retten, vurderer Hans Sønderby Christensen.

Hans medarbejdere har over de seneste måneder gennemgået data om samtlige 19 vandløb. Arbejdet er netop afsluttet og konklusionen, som blev præsenteret på mødet, skal bruges som skyts i sagen mod de krav til kvælstofreduktion, som ellers kan sende mange landbrugsbedrifter i retning af konkurs.

Målet var år 1900

Konklusionen fremstår særdeles sprængfarlig, men inden præsentationen af den er det nødvendigt med et kort hop tilbage i tid.

For det er faktisk af nyere dato, at myndighederne har besluttet at gøre brug af tilstanden i de 19 små vandløb som målestok for, hvor meget landbrugets kvælstofudledning skal reduceres.

Gennem mange år har målstregen været en helt anden – nemlig at bringe landbrugets udledninger ned mod et niveau som omkring år 1900.

Dengang var der en god økologisk tilstand i kystvandene rundt om Danmark. Det ved man, fordi der fra netop år 1900 foreligger et stort antal observationer af ålegræssets udbredelse på havbunden omkring Danmark.

Ålegræssets udbredelse er et godt udtryk for, hvordan tilstanden i vandet er. Meget ålegræs vidner om god vandkvalitet, især hvis det vokser på store vanddybder, fordi det kun er muligt, hvis vandet er klart, så lyset kan trænge ned til planterne. I år 1900 blev det anslået, at ålegræs dækkede omkring 7.000 kvadratkilometer af havbunden omkring Danmark og voksede helt ned til 15 meters dybde.

Derfor har det længe været målet, at den såkaldte reference-tilstand for kvælstof skulle være den samlede udledning i år 1900.

- Det er et logisk mål. Når vi ved, at vandmiljøet og ålegræsset havde det godt i år 1900, giver det mening, at man anvender det som udgangspunkt for fastsættelse af reference-tilstanden, påpeger Jørgen Evald Jensen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Der var ikke tale om krav, som ville medføre en økonomisk katastrofe af de dimensioner, vi nu ser ind i

Jørgen Evald Jensen

Tæt på målstregen

Målet har tilmed bygget på solide data. Dels er der, som nævnt, god viden om vandmiljøet og ålegræsset i år 1900. Dels har Aarhus Universitet i et meget omfattende studie beregnet, hvor stor udledningen af kvælstof var i år 1900.

Studiet omfatter både klima, hydrologi, arealanvendelse, landbrugspraksis, dræning, byudvikling og landskabsforhold.

Bundlinjen i den næsten 200 sider lange analyse er:

- Den totale kvælstoftilførsel er modelleret til at være ca. 36.000 ton N/år omkring år 1900, hvilket er ca. 40 procent mindre end i den nuværende periode.

Det lugter af et voldsomt reduktionskrav til nutidens landmænd, men i virkeligheden er det mindre, fordi EU opererer med en vis usikkerhedsmargin.

- Det, vi stod tilbage med, var kort sagt ambitiøse krav om lavere udledninger, men dog krav, som var inden for rækkevidde. Der var ikke tale om krav, som ville medføre en økonomisk katastrofe af de dimensioner, vi nu ser ind i, vurderer Jørgen Evald Jensen.

Tilbage til stenalderen

Jørgen Evald Jensen taler i datid om år 1900-studiet og de krav, der ville udspringe af det, og det er derfor, advokat Hans Sønderby Christensen tirsdag var på talerstolen foran de flere hundrede landmænd på Bygholm.

- For hvad skete der, da myndighederne opdagede, at dansk landbrug nærmede sig målstregen? Jamen så flyttede man over natten bare landbrugets målstreg 6.000 år tilbage i tid, påpeger Hans Sønderby Christensen.

Kort sagt fastholdt man målet om, at ålegræsset skulle have en udbredelse som i år 1900, men vurderede nu, at det vil man ikke opnå ved at bruge landbrugets udledninger tilbage i år 1900 som reference. Forklaringen var – lød det fra forskere på AU – at man måtte antage, at den stigende udledning af kvælstof omkring år 1900 først havde påvirket ålegræsset negativt på et senere tidspunkt.

Jørgen Evald Jensen betegner det som »en gang konstrueret vrøvl af værste skuffe«. Han henviser til, at ålegræsset var vidt udbredt helt frem til et stort udbrud af ålegræssyge i begyndelsen af 1930’erne.

Hverken systematik eller sammenhæng

Bundlinjen er ikke desto mindre blevet, at landbrugets udledninger nu skal bringes ned til et niveau, som svarer til niveauet i mindre vandløb i områder med meget lille dyrkningsgrad.

Dermed er vi fremme ved punktet, hvor Hans Sønderby Christensen vil sætte sit juridiske angreb ind.

- Der er en fuldstændig mangel på systematik og sammenhæng i myndighedernes fremgangsmåde, hvilket overtræder det EU-retlige grundprincip om egnethed. Man skal være sikker på, at de krav, man pålægger borgerne, er egnet til at nå målet – ålegræs som i år 1900 – på en måde, der er så lidt indgribende som muligt. Men her har man altså besluttet, at for at opnå en vandmiljøtilstand som i år 1900, er det nødvendigt at reducere udledningerne til niveauet i stenalderen, siger Hans Sønderby Christensen.

Han tilføjer, at når myndighederne overhovedet tænker tanken, at man ikke kan bringe ålegræsset tilbage til år 1900-niveau ved at bringe landbrugets udledninger tilbage til år 1900-niveau, så burde de overveje, om der kan være forklaringer på spil, som ikke har noget med landbruget at gøre: Temperaturstigning, befolkningsvækst, spildevand, fosforudledning etc.

- Igen en fuldstændig mangel på sammenhæng og systematik. Men desværre bliver det værre endnu, lyder det fra Hans Sønderby Christensen, der som nævnt har haft medarbejdere til at nærstudere de 19 vandløb, som er udvalgt til at repræsentere et Danmark stort set uberørt af mennesker.

Det er tallene. Hvis vi lader markerne springe i skov som for årtusinder siden, vil udledningen af kvælstof stige.

Hans Sønderby Christensen

Udskriges som miljøsvin

- Det viser sig, at ingen af de 19 vandløb er repræsentative. Hvis man lukkede dansk landbrug og lod markerne ligge hen, ville de i løbet af få år springe i skov ganske som for 6.000 år siden, hvor det meste af landet var dækket af store skove. Men ikke et eneste af de vandløb, der er udvalgt, løber igennem uhugstet (uberørt, red.) skov. I stedet har man nøje udvalgt vandløb, som afvander sand og grus og har koncentrationer af kvælstof, der er ekstremt lave og meget lavere end niveauet fra uhugstet skov, siger Hans Sønderby Christensen.

Og dermed er vi fremme ved den overraskende og potentielt sprængfarlige konklusion. Hans Sønderby Christensens medarbejdere har gransket studier af kvælstofudledningen fra naturskove med gamle træer. Den viser sig at være i gennemsnit 52 kg kvælstof pr. hektar. Det skal ses i lyset af, at udledningen fra landbrugsdrift på lerjord ligger i niveauet 32-43 kg, mens det mål, der defineres på basis af målingerne i de 19 vandløb, er 2-5 kg.

Konklusionen er dermed, at udledningen fra naturskov er noget større end udledningen fra landbrug og op mod ti gange større end den referencetilstand, der er sat som mål.

- Det er tallene. Hvis vi lader markerne springe i skov som for årtusinder siden, vil udledningen af kvælstof stige. Alligevel er det landmændene, der udskriges som miljøsvin, lyder det fra Hans Sønderby Christensen.

Han konkluderer derfor, at myndighederne også på dette punkt forbryder sig mod EU-rettens krav om sammenhæng og systematik.

Tvinges fra hus og hjem

Strategien er nu at overbevise Landsretten om, at der er tale om så alvorlige overtrædelser, at det skal have opsættende virkning for den vandplan, som gødskningsloven bygger på. Opsættende virkning vil betyde, at udrulningen af gødskningsloven sættes på pause, mens de juridiske tråde redes ud af Landsretten eller måske mere sandsynligt EU-Domstolen.

På Bygholm-mødet fremgik det, at Bæredygtigt Landbrug og Hans Sønderby Christensen også vil lade et ventet massesøgsmål mod gødskningsloven indgå i sagskomplekset.

BL venter, at flere hundrede landmænd samlet set vil rejse krav om ekspropriationserstatning for et trecifret milliardbeløb som følge af gødskningsloven. De mange individuelle søgsmål ventes at blive afleveret til ministeriet for natur- og dyrevelfærd inden jul.

- De mange søgsmål viser, at gødskningsloven får store, økonomiske konsekvenser på mange gårde. Det understreger sagens alvor og behovet for en timeout i form af opsættende virkning. Hvis det her bare kører videre, vil mange landmænd være tvunget til at gå fra hus og hjem, inden vi om flere år får en afgørelse fra domstolene, vurderer Hans Sønderby Christensen.