L&F Gris-formand: Landmænd risikerer markant større regning for dyrevelfærdskontrol

Flere kontrolbesøg, to kontrollører ad gangen og en markant større gebyrregning. Det er nogle af de konsekvenser, landbruget står overfor med regeringens nye plan for dyrevelfærdskontrollen.
Kontroltrykket i grise-, kvæg- og fjerkræbesætninger skal hæves til 30 procent, og som udgangspunkt skal der fremover være to tilsynsførende med på kontrolbesøg i stedet for én.

Samtidig ventes størstedelen af udgifterne til planen at blive finansieret gennem gebyrer.  Det får H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, til at reagere skarpt.

- Det provokerer mig, at regeringen lægger over 140 millioner kroner ekstra om året i gebyrer og byrder over på erhvervet. Vi betaler allerede over 6.000 kroner i timen, når kontrollen er på besøg, og nu står grundgebyret til mindst at blive tredoblet, uden at vi har nogen sikkerhed for, at kvaliteten bliver bedre, siger han i en udtalelse.

Han frygter især, at regningen rammer bredt, også hos landmænd, der ikke har problemer med dyrevelfærden.

- En landmand, der hver dag passer sine dyr ordentligt og følger reglerne, skal ikke have en markant større regning, fordi andre ikke gør det. Det er dybt urimeligt, og for de mindre bedrifter kan den regning gøre rigtig ondt på økonomien.
 

Vil målrette kontrollen

Regeringens plan indebærer blandt andet, at kontroltrykket for grise-, kvæg- og fjerkræbesætninger øges til 30 procent. Samtidig skal der som hovedregel være to tilsynsførende på kontrolbesøg frem for én, og mindst den ene skal som udgangspunkt være dyrlæge. Den tilgang er H.C. Gæmelke skeptisk overfor.

- Vi skal selvfølgelig alle sammen have styr på dyrevelfærden, og dem, der groft eller gentagne gange ikke har det, skal mærke konsekvenserne. Men jeg køber ikke præmissen om, at mere kontrol af alle automatisk giver bedre dyrevelfærd, siger han.

I stedet bør kontrollen i højere grad koncentreres om de producenter, hvor risikoen for problemer er størst, mener L&F Gris-formanden.

- Hvis vi ved, at problemerne er koncentreret hos bestemte besætninger og producenter, så er det dér, kræfterne skal lægges. Vi skal have en skarpere og mere målrettet kontrol, ikke bare mere kontrol for kontrollens skyld.
Netop en mere risikobaseret udpegning indgår også i regeringens akutplan. Her fremgår det, at producentniveauet fremover skal indgå i udvælgelsen til kontrol, så de mest risikofyldte producenter i højere grad udpeges.     

Kritiserer idéen om to kontrollører

Gæmelke retter også kritik mod forslaget om som udgangspunkt at sende to tilsynsførende på kontrol.
- Så lad os starte med at få klare regler, ensartede vurderinger og dygtige kontrollører på plads. Det giver mere mening end bare at sende to mennesker ud i stedet for én.Dyrevelfærden bliver ikke nødvendigvis bedre af, at der hænger to pæne jakker fra myndighederne i forrummet. Det afgørende er, at kontrollen er fagligt stærk og rammer der, hvor problemerne er, siger han.

Regeringens plan indeholder samtidig initiativer, der netop skal forbedre kvaliteten i kontrollen. Blandt andet skal kontrolgrundlaget og vejledningerne opdateres, og uddannelsen af de tilsynsførende styrkes.    
H.C. Gæmelke henviser også til den kritik af den hidtidige kontrol, der ligger bag regeringens akutplan.

- Rigsrevisionens kritik viser i høj grad, at myndighederne selv har noget at få styr på. Der ligger omkring 1.500 opfølgende kontroller og venter, vejledningerne har været for uklare, og den eksisterende kontrol har ikke fungeret godt nok.

Ifølge Justitsministeriets faktaark udestår der omkring 1.500 opfølgende kontroller fra 2025 og første halvdel af 2026. Hertil kommer opfølgende kontroller fra tidligere år, som endnu ikke er gennemført. Regeringen vurderer samtidig, at det ikke er muligt at nå det hidtil politisk aftalte kontroltryk på 20 procent i grise- og kvægbesætninger i 2026.