Årstiden er ved at skifte til efterår. Traditionen tro betyder det, at Urhøj, der er blandt landets førende eksperter indenfor rådgivning og installation af miljøvenlige energiløsninger, snart fyrer op for sit årlige åbent hus arrangement.

- Det er jo en vedvarende tradition efterhånden. Nu når vi snart det 10. år. Vi er der ikke helt, men næsten, siger Tom Johansen, indehaver af Urhøj.

Igen i år kan gæster medbringe en vandprøve hjemmefra og få testet kalkindholdet i vandet.

Nyt i branchen

Særligt interessant er, at der i år er en energi-tilskudspulje, som åbnes op midt i september.

- Der er det nok meget rart at have været omkring og høre mere om mulighederne, inden man står midt i at skulle finde ud af, hvilke muligheder der er for at få tilskud, siger han.

Hos Urhøj VVS er der stort produktudvalg, og det afspejler sig i de mange samarbejdspartnere, som også vil være til stede med udstillingstrailere på dagen. Arkivfoto: Anders Lei

Hos Urhøj VVS er der stort produktudvalg, og det afspejler sig i de mange samarbejdspartnere, som også vil være til stede med udstillingstrailere på dagen. Arkivfoto: Anders Lei

Blandt virksomhedens samarbejdspartnere samt energikilde-leverandører er både Reka, HDG, Vølund. Thermia og DVI.

- De kommer med hver deres udstillingstrailere, så gæster kan møde konsulenter fra alle firmaerne samlet, siger Tom Johansen og fortsætter:

- GSC Anlæg, Rasmus Degn A/S, Bjerge Vognmandsforretning, Electricom, BWT og Grohe er vores lokale samarbejdspartnere, og de kommer også og udstiller.

Godt selskab

Åbent hus hos Urhøj finder sted på virksomhedens adresse, Agertoften 3 i Gørlev, lørdag den 2. september fra klokken 11 til 15.

- Energi er naturligvis i fokus. Pillefyr, flisfyr, halmfyr, jordvarme, luft til vand, luft til luft. Vi kan præsentere alle de energier, som er helt oppe i tiden.

Til arrangementet plejer at være stort fremmøde. I 2022 var der langt over 600 mennesker, hvilket ifølge indehaveren nok var det største rykind siden traditionens begyndelse. Da var det især varmepumper, som de besøgende interesserede sig for.

- Vi oplever, at folk godt kan lide at komme til sådan et arrangement. Vi møder både nye, nuværende og tidligere kunder, som kommer og hilser på. Så kan man få sig en god pølse, gode drikkevarer og nogle gode timers hygge, siger Tom Johansen.