Ambassadør i kartoffelvejr

Der var fuldt hus, da riddersalen på Egeskov Slot sidste onsdag, den 23. januar, for 21. gang dannede ramme om Danmarks Kartoffel Råds traditionsrige årsmøde.

Et af de faste punkter på årsmødets dagsorden er udnævnelse af en ny kartoffelambassadør, hvis fornemste opgave er, frem til næste årsmøde, at virke for kartoflens fremme. Den lange række af tidligere kartoffelambassadører tæller kendte skuespillere, kokke, musikere, politikere, tv-værter, sportsstjerner m.fl.

Og dette år var ingen undtagelse.
 

Vejrafhængig

- Kartofler er en af de mest CO2-neutrale afgrøder, vi har. Men, sagde kartoffelrådets formand, professor Johs. Nørregaard Frandsen, SDU, i forbindelse med udnævnelsen, kartoflen er som andre afhængig af vejret.

- Derfor er dette års kartoffelambassadør den kendte tv-vejrmand, Jesper Theilgaard, som udover at være dybt engageret i vejr og klima tillige er en aktiv og velskrivende forfatter.

- Ambassadørens diplomatiske myndighed gælder hele året uanset, om året byder på godt eller dårligt kartoffelvejr, understregede formanden, der selv som barn og ung har prøvet »at rave rundt ude i kartoffelmarkerne i dårligt vejr«.
 

Den unikke kartoffel

Jesper Theilgaard takkede for udnævnelsen, som – erkendte han – udover diverse rettigheder tillige medfører en del pligter.

- En af pligterne er at spise kartofler, og det gør jeg med glæde, fastslog den nyudnævnte ambassadør. Blandt andet er jeg ofte på Samsø, hvor der jo er masser af kartofler. Og jeg er meget opmærksom på, om vejret er godt kartoffelvejr.

- Vi lever i et grænseland mellem frost og tø, men vejret har skiftet karakter. Det er det skiftende vejr, vi har bygget vores landbrug på. Risikoen er, at vejret begynder at stagnere.

- Men kartoflen er en fantastisk afgrøde. Også kulinarisk er den en stor ting, som vi glæder os over at spise. Kartoflen er ganske enkelt unik, understregede kartoffelambassadøren. 
 

Ny formand

Det var første gang, at Johs. Nørregaard Frandsen kunne byde velkommen som Danmarks Kartoffel Råds formand.

- Jeg blev udpeget som formand for snart et år siden. Og det første, jeg gjorde, da jeg var klar over, at der skulle store sko til at træde i den tidligere formand, Britta Schall Holbergs fodspor, var at skynde mig at købe et par sko nummer 43 i stedet for nummer 42, som jeg ellers plejer at bruge, sagde Johs. Frandsen med et glimt i øjet.

- Danmarks Kartoffel Råd udsprang af en tradition i Otterup, og i år er det 21. gang, rådet holder årsmøde, fortsatte formanden. Som optakt til en fortælling om Egeskov og H.C. Andersens tilknytning til slottet overbragte han en hilsen fra kartoffelrådets protektor, H.K.H. Prins Joachim, som for nogle år siden opfandt aktiviteten skolehaver. Og fra rådets æresmedlem, den til enhver tid siddende fødevareminister, p.t. Jacob Ellemann (V).
 

Kartoflen før og nu

Som »opvarmning« til årsmødets musikalske underholdning holdt Johs. Frandsen et causeri om »Kartoflen i historien«. Han lagde ud med at læse et afsnit fra Folkeskolens Læsebog 1917, der fortalte om kartoflen i historien og kulturen. Og som konkluderede: »Kartoflen er en anerkendt plante – der er kun godt at sige om den«.

Causeriet tog udgangspunkt i kartoffelpesten i Irland i 1790’erne, da mange sultede ihjel. Kartoflen var medvirkende til, at Irland rev sig løs fra England, og den kom til Danmark i Frederik V’s regeringstid, idet kongen sørgede for at få nogle tyske familier til at flytte til Danmark. Og de havde kartofler med.

- Kartoflen har været her siden, så den er en historisk afgrøde, understregede Johs. Frandsen. Selv var jeg i min barndom og ungdom i Sydvestjylland med til at dyrke kartofler – og blandt andet få dem kogt til et godt foder til grisene.

- Danmarks Kartoffel Råd er sat i verden for at sørge for, at kartoflen aldrig går af landkortet. Kartoflen er central. Den har en stor fremtid. Og det er kartoffelrådets store opgave at plante kartofler igen og igen. Også i Danmarks haver – og maver!
 

Kartoffel-koncert

Årsmødets musikalske underholdning var som sædvanlig lagt i hænderne på den tidligere chef for Den Fynske Opera, Jesper Buhl, der som en spændende nyhed havde medbragt »Fyraftenskoret« fra Svendborg. Koret, der stillede med 35 sangere og musikere, har eksisteret i 22 år, og de velsyngende musikalske herrer gav en medrivende koncert, som høstede stort og fortjent bifald. 

Under dagsordenpunktet »Årets aktiviteter 2018« var der fokus på en lang række emner, såsom: Unge mennesker og kartofler. Madkulturen. DM i dyrkning af frilandskartofler. Valdemarsdag, den store fest for ældre. Kartoffelmuseet ved Hofmansgave, og »Haver til Maver« med skolebørn.

Sidste opgave før dagens buffet med lækre retter, blandt andet baseret på kartofler, var den traditionsrige igangsætning af sæson 2019 med plantning af årets første kartofler.