- Klima er et mere politisk hot emne end så mange andre. Ved valget til folketinget om kort tid kommer det til at betyde meget, og vi har et tilbud, som er nemt at gå til. Nemlig at lagre en masse CO2, som livgivende kulstof i vores marker.

Sådan lød det insisterende fra Henrik Terp, formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK), i hans beretning, da foreningen for nylig havde generalforsamling med omkring 130 deltagere.

Formanden fremhævede, at dokumenterede data viser, at typiske efterafgrøder øger jordens indhold af kulstof med 0,4 ton pr. hektar årligt.
- Har vi rigtig gode og kraftige efterafgrøder som i 2018, kan vi lagre endnu mere, pointerede han.

Halm øger CO2-lagringen

Ved også at efterlade halmen som føde til regnormene, kan mængden af CO2-lagringen øges endnu mere. Nemlig med op til 1,2 ton kulstof pr. hektar, hvilket svarer til 4,4 tons CO2 pr. hektar.

Med 2,2 millioner hektar i omdrift i Danmark svarer det til, at der årligt fjernes knap ni millioner tons CO2 fra atmosfæren med efterafgrøder på hele arealet.

- Det har vi ikke, men potentialet er meget stort. Især i betragtning af, at det danske reduktionsmål for de ikke kvotebelagte sektorer er 2,5 millioner tons CO2, lød det videre fra Henrik Terp.

Henrik Terp slog desuden fast, at et øget indhold af kulstof i landbrugsjorden øger biodiversiteten i agerlandet meget mærkbart.

- Det er dokumenteret i flere forsøg i 2018, og hertil kommer, at vores dyrkningssystem hindrer erosion og fastholder kvælstof med flere næringsstoffer i rodzonen. Det betyder alt andet lige reduceret brug af kunstgødning.

- Vi mindsker også forbruget af pesticider, og det gælder ikke mindst brugen af insektmidler. Altså har vi det miljøvenlige landbrug, som samfundet efterlyser, fastslog han.

Behov for mere forskning

Henrik Terp berettede, at der i det forløbne år har været en god dialog med mange både politikere, organisationsfolk og forskere.

- De forstår vores budskab om, at det er muligt både at producere effektivt og samtidig hente en stor mængde CO2 ud af atmosfæren og lagre den i landbrugsjorden.

- Men, og det er desværre et stort men. Det kniber nemlig meget med den forskningsmæssige dokumentation for fordelene under danske forhold.

- Vi får simpelthen ikke de nødvendige økonomiske midler til forskning og forsøg, heller ikke selv om omkring 20 procent af det danske areal i omdrift etableres uden forudgående pløjning, fremhævede han.

- Det er helt skævt, at det er så svært at få tilstrækkelige midler til forskning i conservation agriculture og andre former for pløjefri dyrkning. Fremover skal vi enten sidde med ved bordet, hvor fordelingen af pengene sker, eller også må de, der sidder med nu, meget hurtigt sadle om, understregede Henrik Terp.

Han kunne med glæde til gengæld konstatere, at medlemstallet fortsat vokser. Der er nu 579 medlemmer, og det er rekord, oplyste Henrik Terp på årsmødet, hvor der også var valg til bestyrelsen.

Jan Møllegård Jensen blev genvalgt, mens Frederik V. Larsen og Søren Havgaard Christensen blev valgt ind i stedet for landmand Anne Arentoft Kristensen og landmand Jesper Thorøe.

 

Pløjefri dyrkning