Brøndborere med næsten 125 års erfaring
Virksomheden PC Brøndboring A/S startede helt tilbage i 1898 som smedevirksomhed. I 2021 er det vokset til en landsdækkende moderne brøndborervirksomhed,

Direktør i PC Brøndboring A/S, Christian Christiansen, (th), og Ib Glibstrup, (tv), har begge et årelangt virke i virksomheden, der startede for næsten 125 år siden.
PC Brøndboring A/S, der har 125 år på bagen, startede som en smedevirksomhed, men er nu blandt de førende brøndborere i Danmark, og firmaet ledes af Christian Christiansen, som er familiens femte generation af brøndborere.
En betydelig del af kunderne findes inden for landbruget, hvor der er bud efter PC Brøndboring i forbindelse med flere forskellige opgaver og projekter.
- Vi arbejder rigtig meget med markvanding. Det handler især om afprøvning af markvandingsanlæg her i forårssæsonen, siger Ib Glibstrup, PC Brøndboring A/S, der med mere end 50 års erfaring med vand og boringer, har stor erfaring – både med nye boringer, og med service og fejlsøgning på eksisterende boringer.
Han tilføjer, at man også kan løse opgaven med at sløjfe eksisterende boringer, der ikke længere skal benyttes eller er i brug.
Egen vandforsyning
Mange landbrug har egne vandboringer og egen vandforsyning. Og her har PC Brøndboring stor ekspertise og viden.
- Det er især de større landbrug, der har egen vandforsyning, og hvor der er filteranlæg, forklarer Ib Glibstrup.
Han tilføjer, at man også kan yde hjælp i kontakt til kommune og myndigheder i forbindelse med ansøgning og etablering af nye boringer.
- Vi hjælper gerne og med vores erfaring inden for området, kender vi de faldgruber der kan være, fortæller Ib Glibstrup.
Stor og bred ekspertise
PC Brøndboring A/S har en stor og bred ekspertise inden for en række andre områder end landbruget.
Private vandboringer, vandværker, vandsænkning, energiboring til jordvarmeanlæg er blot nogle af de øvrige områder, som virksomheden arbejder inden for.
Virksomheden, der er landsdækkende og har hovedafdeling på Brøndborervej i Højslev, med afdelinger i Oksbøl, Løgumkloster, Randers og Køge er tillige medlem af Foreningen af Danske Brøndborere.