Der kan måske ligge et potentiale i afgrøden sorghum som alternativ til majs til kvægfoder – og måske have en fordel i forhold til økologi og klima. Virksomhederne DSV Frø Danmark A/S, RB FarmSupply og Varde Maskinstation tester i år flere sorghum-sorter på deres egen demo-testmark ved Varde, for at finde svaret.
For blot få årtier siden var det måske de færreste, der spåede majsen den helt store fremtid i Danmark som foderafgrøde. De seneste 25 – 30 år er den ellers subtropiske foderafgrøde blevet forædlet og optimeret, så der i Danmark er et stort og stadigt voksende antal majssorter.
Men hvad med alternativer til majsen, som eksempelvis sorghum? Det er, hvad frøvirksomheden DSV sammen med RB FarmSupply og Varde Maskinstation måske er ved at finde svaret på i forbindelse med en test af forskellige Sorghum-sorter på en lokal demo-testmark ved Varde.
Forleden var salgschef hos DSV, Preben Vestergård, indehaver af RB FarmSupply, Ron Bon samt direktør hos Varde Maskinstation, Anker Vestergaard, taget en tur i testmarken for at se, hvordan de forskellige sorghum-sorter stod, lige op til høsten af dem.
Sorghum vs. majs
En godt, bredt rodnet, der bedre optager næringsstoffer fra dybe jordlag, og gør planterne mindre afhængige af vanding. Blot én af de fordele, der ifølge trekløveret bag testene i Varde er ved at dyrke sorghum.
DSV har erfaringer for sorghum-forsøg i Holland, der har vist at sorghum i forhold til tørstofudbytte, foderværdi og stivelse ligger på mellem 90 og 95 procent i forhold til majs.
- Vi har også prøvet os lidt frem i Danmark ved Horsens, men det gik ikke så godt, fortæller Preben Vestergård, der sammen med Ron Bon og Anker Vestergaard, til gengæld er spændt på at se denne test i Varde. Der skal tages prøve til analyse for de forskellige sorter.
Håbet med testmarken er at få svar på flere spørgsmål. Heriblandt om sorghum kan give høj foderkvalitet dyrket på let jord, og sorghum i det hele taget kan vokse så hurtigt i Danmark som længere sydpå i Europa.
På den måde vil de finde ud af, om sorghum kan blive den ”tredje foderafgrøde” hos kvægbønderne. Og hos økologerne tillige som en stivelsesrig afgrøde. Det hele med et gavnligt bidrag omkring klimaet, da sorghum kan nøjes med mindre vanding og gødskning.
Sorgum skal sås ved højere jordtemperaturer en majs, derfor skal det så sidst i maj. Fordele hermed er at landmand først kan tage en første slæt græs hjemme og herefter så sorghum. Denne strategi spreder også arbejdstryk hos maskinstationer i den travle foråret.
Samtidig vil sorghum yderligere kunne bidrage til den grønne omstilling, da flere af sorterne i testningen formentlig har potentiale indenfor biogas.
I alt otte sorter er med i testen: Virna, Nutrihoney, Sauri, Master, Vilomene, Voyenne, Es ponant og Bovital. Alle sorterne blev sået i starten af juni i en eksisterende majsmark.