Forebyg skadedyrsangreb med varmtåge
Det landsdækkende firma Nomus tilbyder forebyggende behandling af kornlagre, for at undgå kornskadedyr i den lagrede høst.

Forebyggende behandling for kornskadedyr i lagre inden høsten skal i hus. Fotos: Nomus
- Det er jo altid bedre at forebygge, end at skulle behandle, så jeg vil altid anbefale, at man får gjort de lagre, hvor kommende høst skal opbevares, grundigt rene og dernæst varmtågebehandlet for kornsnudebiller og andre kornskadedyr, siger Anders Vester Nielsen, adm. leder hos Nomus, der yder professionel bekæmpelse af alle typer af skadedyr.
Han påpeger, at de for tiden modtager mange henvendelser fra folk, der har kornsnudebiller.
- Det kunne godt tyde på, at der er mange i år, siger han og understreger, at det gør det endnu vigtigere, at siloer og lagerbygninger er grundigt rengjorte.
Grundig rengøring
- Hver gang en silo, en lagerbygning eller en tank er tom, bør den rengøres grundigt. Kornskadedyrene kan overleve og skjule sig i selv de mindste revner - klar til at rykke ind, når den nye høst skal på lager. Også rester af gammelt korn kan rumme kornskadedyr, der kan risikere af ødelægge høsten, siger han.
Forebyggende behandling
Med en varmtågebehandling forebygger man, at der er levende skadedyr tilbage.
- Vi foretager en varmtågesprøjtning, hvor sprøjtemidlet fylder hele rummet op og trænger ind de steder på vægge og i loft, hvor en traditionel sprøjte ikke er så effektiv.
- Midlet virker et par måneder mod det, det rammer, så er der et enkelt skadedyr, der ikke er klækket endnu ved behandling, vil det dø, når det kommer ud.
Virker op til et par måneder
Anders Vester Nielsen understreger, at en forebyggende behandling er langt billigere end en bekæmpelse, og at man med en serviceaftale hos Nomus får sprøjtet lageret i god tid, inden den nye høst kommer ind.
- Vi kan behandle op til et par måneder før og helt ned til fire timer inden, lover han.
Den forebyggende behandling må ikke benyttes i økologisk produktion.