Høstens Helte: - Det er vigtigt for mig altid at have hjertet med

Lotte Neerup-Frederiksen er født og opvokset på en gård, og måske var det derfor, hun valgte at uddanne sig til landmand.

Under sin uddannelse rejste hun et år til Irland, hvor hun arbejdede på en stor grisebesætning, hvilket var en fantastisk oplevelse, der dog også fik hende til at indse, at hun ikke ville passe grise resten af sit liv. Derfor videreuddannede hun sig til landbrugstekniker.

Siden 2018 har Lotte Neerup-Frederiksen været fabrikschef i Faxe Ladeplads. Det er et job, hun nyder – specielt i høsten, som for hende og teamet er noget helt specielt.

- Jeg er aldrig træt af at tage på arbejde. Jeg elsker hverdagen her på såsædsfabrikken, hvor der ikke er to dage, som er ens. Det, der motiverer mig allermest, er, at få tingene til at køre så glat som muligt og få truffet de rigtige beslutninger, når vi kører i højeste gear under høsten – både når det handler om produktion, logistik og trivsel.

Hurtigt retur

I høstperioden, som normalt strækker sig fra juli til midt i september, møder Lotte Neerup-Frederiksen ind ved 6.30-tiden for »lige at lande« og få ro til at arbejde, inden telefonerne begynder at ringe.

- Jeg laver sedler til opsækning, trækker alle råvarerne ind og henter prøver i landbruget, så jeg kan se, hvilke kvaliteter, jeg har liggende. Derudover holder jeg styr på kontoret og hjælper vores planlægger med at sikre, at vi får en jævn udkørsel, og at vi producerer det rigtige, forklarer Lotte Neerup-Frederiksen.

- Når vi, tilføjer hun, har produceret én kornsort, skal vi vide, hvilken sort vi skal have gang i bagefter, og vi skal vide, hvad der mangler til udkørsel, og hvad vi skal have fokus på at få lavet til næste gang.

Det korn, landmanden høster hos DLG’s fremavlere, skal der tages prøver af for at se, om det kan spire, for ellers kan det ikke bruges som såsæd. Kan det spire, trækker Lotte Neerup-Frederiksen og hendes team det ind og renser det, og så skal det ret hurtigt leveres tilbage til landmanden.

Hektisk og sjovt

- Vi har kun 12 siloer, så det vi trækker ind af fremavlskorn i dag, skal være renset, bejdset og kørt ud igen i overmorgen. Det lyder hektisk, og det er det også, men det er faktisk rigtig sjovt at være med til at sikre, at alle de bolde, der bliver kastet op i luften, lander rigtigt, påpeger Lotte Neerup-Frederiksen.

- Det sjove ved at producere såsæd er, at vi kører i højeste gear, indtil vi har leveret hovedmængden, og så fra den ene dag til den anden, kører vi pludselig normalt igen. Det føles som et stort vakuum at lande i, når man i en periode har været vant til at arbejde i så højt et gear. Det tager lige et par uger at vænne sig til.

Når Lotte Neerup-Frederiksen engagerer sig i noget, hvad enten det er arbejdet på såsædsfabrikken, sine kollegaers arbejdsmiljø eller noget helt tredje, gør hun det af hele sit hjerte, fordi hun brænder for det.

- Det er vigtigt for mig, at jeg altid har hjertet med i det, jeg laver – ellers kan jeg ikke holde fokus, og så vil jeg hellere lade være, fortæller hun.

Noget der også står hendes hjerte nært, er medarbejderes trivsel, og at der er plads til forskellighed. Derfor er det afgørende for Lotte Neerup-Frederiksen at finde de helt rigtige medarbejdere, som passer godt ind i resten af teamet.

Udsigt til DLG-silo

- Der skal være den rigtige kemi mellem kollegaerne, og jeg bruger ofte min mavefornemmelse i den sammenhæng, forklarer Lotte Neerup-Frederiksen, der sætter sammenholdet blandt sine medarbejdere højt.

- Vi mødes ofte på tværs af fabrikken og kontoret for at drikke en kop kaffe sammen. Det er vigtigt for fællesskabet, og selvom vi er meget forskellige, er vi gode til at give plads til hinanden, synes jeg.

- Hvis man, fortsætter hun, kender hinanden godt, er det også meget lettere at rumme og hjælpe hinanden – for eksempel når man er presset eller bare har en dårlig dag.

Når Lotte Neerup-Frederiksen holder fri, bor hun ikke længere væk, end at hun stadig har udsigt til den store, nymalede DLG-silo, som pryder hendes arbejdsplads.

Hun bor nemlig i Kalvehave, tæt på Mønbroen i aftægtsboligen til en tidligere slægtsejendom, og det har hun gjort de seneste 20 år.