Godt en million bramgæs har ifølge Sydvestjysk Landboforening spist sig mætte i vestjyske afgrøder. Men nu er de løbet fra regningen - så den hænger landmændene på.

Én af dem er Ove Sidding Nielsen, Nr. Nebel. Han har også i år kunnet se hjælpeløst til, mens bramgæssene åd store dele af det foder, hans køer skulle have haft.

I år fik han ikke føste slæt kørt hjem på nogle af sine 25 hektar med slætgræs, for bramgæssene havde ædt det.

Typisk opgøres værdien af en hektar fodergræs til 4.600 kroner pr. hektar. Med de lidt mere sandede jorde ved Bjerregård nord for Nymindegab anslår Ove Sidding dog, at det tabte græs udgør omkring 3.000 kroner pr. hektar.

I alt har det nok kostet ham omkring 100.000-120.000 kroner at have uventede og uinviterede gæster.

Som i en andegård

Ud over markerne med slætgræs har Ove Sidding Nielsen arealer til afgræsning, som bramgæssene også har fået øje på.

- Her sidder de lige så tæt som i en andegård, siger han.

De mange gæs betyder, at der ikke har været græs til hans kvier, som først nu er kommet ud med tre ugers forsinkelse.

Var der ikke for otte år siden 

Bramgæs er ifølge Sydvestjysk Landboforening et stigende problem for især vestjyske landmænd, da omkring 1,2 millioner gæs mellemlander her på vej til eller fra de arktiske områder. Fra oktober til maj slår de sig ned på marker som Ove Sidding Nielsens.

- For otte år siden var der ingen gæs på de her arealer, siger han.

De mange bramgæs har en forkærlighed for vintersæd og slætgræs-marker. Når først bramgæssene har indtaget en mark, bider de den helt ned, og er jordbundsforholdene bløde, kan de træde planten ihjel.

De mange bramgæs skyldes en EU-fredning af fuglene, der tilbage i 40’erne var truet.

- Væksten har været voldsom, så gåsen ikke er truet længere. Men fredningen er fastholdt, konstaterer formanden for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen, og tilføjer:

- Bramgæs er gået fra at være en truet fugleart til nu at være en trussel. Det er landmændene, der betaler bramgæssenes ædegilde, og det er helt uacceptabelt.

Bør fjernes fra EU-liste

Niels Lauser vil nu arbejde på at få reguleret bestanden.

- I dag må der skydes to gæs om dagen, men det er kun en dråbe i havet, når der lander 10.000 på en enkelt mark. Gæssene er nemlig ikke sky, så de vender hurtigt tilbage, selv om der bliver skudt.

Formanden mener, at bramgåsen derfor bør fjernes fra listen i EU’s fugledirektiv, som beskytter fuglearter.

- Det er samfundets beslutning, at bramgæssene skal fredes, men det er landbruget der betaler prisen – helt bogstaveligt. Landmændene har bramgæssene på kost uden at få en krone for det, siger Niels Laursen.

Han fortæller, at nogle landmænd i de udsatte områder vælger at opgive visse afgrøder for at undgå det årlige ædegilde, hvilket bare betyder en begrænsning i sædskiftet og et valg af afgrøder, som de tjener mindre på.

Vil have politikere på banen

Niels Laursen forudser, at væksten i antallet af bramgæs fortsat vil stige, hvilket kan betyde, at gæssene trækker længere ind i landet, så flere landbrugsområder rammes.

Til efteråret vil Sydvestjysk Landboforening invitere lands- og EU-politikere på besøg, så de selv kan se omfanget af den skade, som fuglene forvolder.

- Ethvert tiltag, der i denne tid på nogen måde bakker op om klima- og biodiversitetsdagsordenen, får jo rygvind lige med det samme. Og mange tiltag er jo rimelige – så længe, at det er samfundet, der står tilbage med regningen. I denne sag, hvor det er enkelte lodsejere, der har de fredede gæs på kost og dermed står med regningen, er situationen helt urimelig, siger Niels Laursen, og tilføjer:

- Vi har brug for, at vores folkevalgte bærer det med ind til bordet, når tingene drøftes i Bruxelles og på Christiansborg.

mip

 

Planter