Implementeringen af sensorteknologi går stærkt

Den digitale udvikling går stærkt. Rigtigt mange traditionelle markmaskiner har i dag sensorer til overvågning. Samtidigt vinder de intelligente systemer terræn og en udvikling af realtids maskinmanagement er i fuld sving.

Stort set alle producenter af stål, skær og kraftige konstruktioner af markmaskiner, indbygger digital teknologi i maskinerne. On-line kommunikation af data fra operationer i marken er et stort tema på Agritechnica. Connectivity, som det oftest kaldes. (Foto: Bøje Østerlund)    Med lynhurtige aktuatorer og sensorer er det allerede i dag mulig at mekanisk eller kemisk bekæmpe ukrudt på enkeltplanteniveau. Et tysk firma leverer nu analyser af såvel næringsstoffer som mikronæringsstoffer i marken. Det sker ved hjælp af gammastråling.

Teknologispring i et erhverv eller mere generelt i et samfund et langtfra et nyt fænomen.

Da penduluret som en præcis tidtagningsmaskine blev opfundet af Galileo Galilei i 1583, ville de oplyste folk lære, hvordan mekanikken i et ur virkede, før de troede på dens visninger. I dag mener vi det ikke nødvendigt at kende til urets tekniske detaljer for at kunne spørge, hvad klokken er. Man kan sige, at tidtagningsapparaterne er færdigimplementerede

Forbrændingsmotoren gennemgik samme forløb og i et halvt århundrede havde ethvert barn i den danske folkeskole motorlære. Det har vi ikke mere, og vi får da både pløjet og fragtes os omkring alligevel ved hjælp af forbrændingsmotorer.

Positionering er langt fremme 

Den digitale udvikling i landbruget er midt i samme proces. Programmering og digitale processer er blevet pensum for ethvert barn, alt imens fødevareproduktionen fortsat digitaliseres. Arbejdet i marken er ingen undtagelse.

Første generation af digitaliseringen af markarbejdet er for længst kommet sig over sine første faser. Gps-positionering af arbejdsredskabet er for længst gennemført i langt over halvdelen af de dyrkede marker i Danmark og man skal efterhånden lede efter skæve sprøjtespor og dobbeltdoseringer i kiler.

Elektroniske markkort er velkendte og implementeres i den rækkefølge, maskinerne udskiftes. Tilkoblingerne mellem traktor og redskab omfatte i dag næsten altid mere end et par hydraulikkoblinger, men typisk også et Isobus stik.

Realtidsreaktion på data

Der er i dag sensorer til næsten ethvert formål. Vind og vejr, jordfugtighed, temperaturer og ligeledes en masse muligheder for at lade sensorer overvåge redskabsfunktioner, såsom antallet af kerner til hver såtud og om de når frem, mængder af N, P og K i gyllen, hvis der udspredes naturgødning. Eller simple sensorer, der blot gengiver om maskinens forventede indstillinger nu også realiseres for derefter at blive vist inde i traktoren til beroligelse for traktorføreren.

På årets Agritechnica ses flere eksempler på sensorer, der detekterer tilstanden i jorden, temperaturen, modstanden, vind, temperatur med videre og derefter aktivt justerer og tilpasser maskinens funktioner derefter.

For eksempel viser Amazone en simpel vindføler på gødningssprederen, der leverer vinddata til maskinen, der automatisk indstiller tilløbet på spredetallerkenen efter vindretning og -styrke og dermed sikrer korrekt spredning i selv kraftig sidevind.  

Digital driftsledelse

Næste niveau i den digitale udvikling er, når det griber ind i selve driftsledelsen. Som det er sket i husdyrbruget, hvor en masse data enten indtastes, hentes eller detekteres direkte og sendes ind i såkaldte managementsystemer, vil det også komme til landbruget.

Driftslederen er forsat den centrale aktør omkring management, når han aflæser vejr og vind, jordfugtighed og temperatur og derudfra træffer beslutning om hvilken arbejdsoperation, der skal udføres i marken.

Her er der grund til at skelne mellem beslutningsstøttesystemer og egentlig automation.

Når Danish Agro etablerer et net af vejrstationer landet over og stiller data herfra til rådighed for alle, der abonnerer på systemet, er det et beslutningsstøtte med den egenskab, at det bliver bedre og mere nuanceret, jo flere vejrstationer, der etableres og tilkobles. Beslutningen om, hvilken konsekvens landmanden vil drage af de data, han har til rådighed, er stadig hans egen.

Aktuatorer bliver vigtige

Med autonome køretøjer i marken anvendes sensorernes informationer typisk i realtid. Forstået sådan, at en information om for eksempel en ukrudtsplante får robotten til at reagere og sprøjte eller destruere det uønskede ukrudt øjeblikkeligt.

I dette hjørne af den digitale udvikling følger en stærk udvikling af forskellige såkaldte aktuatorer, der med præcision kan udføre meget præcise funktioner som for eksempel mekanisk at ødelægge enhver ukrudtsplante mens den autonome robot kører hen over marken.

Komponentproducenter af såvel aktuatorer som sensorer er stærkt repræsenterede på Agritechnica og er der primært for at møde producenter af landbrugsteknologi, der ønsker at indbygge endnu mere digital teknologi ind i maskinerne.

Læs også