Mere end 11.000 danskere besøgte Agritechnica i 2017
Danmark er det EU-land uden for Tyskland, hvorfra der kommer næstflest besøgende til udstillingen i Hannover.
Agritechnica 2017 blev således besøgt af mere end 11.000 danskere, oplyser DLG’s internationale pressechef, danskfødte Marlene Conlong, til Effektivt Landbrug.
Conlong oplyser videre at det var en fordobling i forhold til Agritechnica-udstillingen 2015. Det betyder, at hver tiende af de internationale besøgende var »aus Dänemark«.
Næsten halvdelen af de danskere, som besøgte Agritechnica 2017, var med dagbladet Effektivt Landbrugs busture til Hannover. Avisen og rejsearrangøren, Thomas Birkballe sendte i 2017 cirka 2.800 danskere til Hannover.