Der bliver rig mulighed for at sparke dæk, når Thorup Maskinhandel deltager på Agro Nord for første gang. De medbringer nemlig blandt andet en Volvo L70H gummiged.
- Vi oplever stor efterspørgsel fra kvægbønder på gummigeder til at læsse foder med, fortæller Emil Høgh Jensen fra Thorup Maskinhandel.
Gummigeden tilbydes både til salg og langtidsudlejning og kommer til Aars med redskaber fra JST og KIRK.
Thorup Maskinhandel er ejet af Lasse Høgh Jensen og ligger ved Nørager i Himmerland. Maskinhandlen beskæftiger sig med køb og salg af traktorer i både ind og udland i alle prisklasser.
Virksomheden handler med rendegravere, gummigeder og lastbiler og sælger mellem 250 og 300 traktorer om året.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
16. september 2026
10 min · I dag
Kvælstofregulering kan udløse erstatningskrav, svineproducenter vil sætte treparter på pause, og Gisselfeld skifter direktør.