Hydrema er klar med sin første el-entreprenørmaskine nogensinde, når Agromek slår dørene op i Herning. En dumper – DT6, som vises frem for første gang i Danmark.

Der er tale om en helt ny konstruktion baseret på den seneste teknologi, som er bygget op fra bunden på en fuldelektrisk platform.

- Hos Hydrema har vi gennem en længere årrække arbejdet efter en el-strategi, og efter en lang og meget grundig udviklingsproces er vi nu klar med vores første el-maskine, fortæller udviklingschef Palle Larsen i en pressemeddelelse.

Maskinen havde sin debut på Bauma 2022 i München i oktober.

Foruden el-dumperen vil Støvring-virksomheden også fremvise to rendegravere. En 906G og en 926G.

Hydrema DT6

Egenvægt: 5.200 kg

Kapacitet: 3,5 kubikmeter

Max. Hastighed: 20 kilometer i timen

Batteri: 63 kWh lithium-batteri

Leveres fra: Primo 2023