Der er foreløbig tilsagn om at stille 1.500 hektar jord til rådighed for kartoffeldyrkning. Folkene bag K&H Fyn håber dog fortsat at nå de 7.000 hektar, der skal til for at gøre det til en god forretning for landmænd at levere kartofler til selskabet.
KARTOFFELMELSFABRIK På et velbesøgt informationsmøde i Nordvestsjælland kom det for første gang frem, hvor langt bestyrelsen bag K&H Fyn, det foreslåede fynsk-sjællandske projekt, der ønsker at starte produktion af kartofler til stivelse og protein med egen fabrik.
Direktør for selskabet, Lau Hvid Hansen, kunne således oplyse de godt 70 fremmødte, at man har fået tilsagn om 1.500 hektar jord til kartoffelproduktion.
47 landmænd har givet tilsagnene, og bag tallene gemmer sig landmænd, der har givet tilsagn fra 10 hektar og opefter. De har hver især skudt 10.000 kroner ind i undersøgelsen. Dertil vil komme et beløb på formentlig 20.000 kroner pr. hektar jord, der stilles til rådighed for at være medejer i projektet.
Målet for K&H Fyn er fortsat at få et produktionsgrundlag på op mod 7.000 hektar, lyder det fra direktøren.
- Med den økonomi, vi ser ind, så skal fabrikken have en vis størrelse. Jeg ved godt, at der er andre, der er startet i mindre skala på et andet tidspunkt, men med den økonomi, vi ser ind i, så skal det op og have en vis størrelse, siger Lau Hvid Hansen.
Han er fortsat optimist i forhold til at nå målet.
- Vi har troet på det hele vejen. Vi synes, det er en god idé for landmænd at få en god afgrøde mere ind fra den dyre ende af paletten og arbejde med, forklarer Lau Hvid Hansen.
Fabrik til 300 millioner
I forbindelse med undersøgelsesfasen har folkene bag fået lavet et budget, der går ud fra, at fabrikken vil kræve anlægsinvesteringer på 570 millioner kroner, fordelt på 300 millioner kroner til bygninger, samt 270 millioner kroner til anlægsinvesteringer i øvrigt.
Ifølge Lau Hvid Hansen har det været lidt hårdt at komme i gang med at få tilsagn.
- Men det skyldes nok også, at vi her i den indledende fase, hvor vi undersøger tingene, ikke kan være helt så konkrete, som vi gerne ville være. Men det kan vi nu, siger direktøren, der har tiltro til, at det nu vil blive lidt nemmere at sælge idéen til interesserede.
- Nu ved vi meget bedre, hvad der kan være af økonomiske fordele ved projektet. Der er selvfølgelig parametre, der stadigvæk er lidt usikre. Vi er dog blevet mere konkrete nu, og vi skal så prøve at have arealgrundlaget på plads, oplyser han.
Ifølge direktøren handler det om at kunne være endnu mere konkrete i forhold til andre samarbejdspartnere, der kan hjælpe med både finansiering, men også afsætning i den anden ende af produktionen.
Mange typer avlere
Selv om man er nogle tusinde hektar fra at være klar til at kunne skyde projektet i gang, er det ikke ensbetydende med, at man kun er interesserede i at få store kartoffelproducenter med i projektet.
På informationsmødet, der foregik på Storøhage Kartofler i Hørve, kom det frem, at der også var producenter, der havde meldt sig med tilsagn om at levere i størrelsesordenen 10 hektar til projektet. Og dem er bagmændene også interesserede i at få med.
- Det kan være dem, der har 10-20 hektar, der går ind i det, men som måske har et samarbejde med naboerne, som puljer deres hektar sammen og får en rationel drift ud af det. Der er masser af samarbejdsmuligheder omkring det, og man kan få nogle synergier på de enkelte landbrug, siger direktøren.
Han slog samtidig fast, at det vil kræve hårdt arbejde fremadrettet, hvis det skulle lykkes at nå de ønskede 7.000 hektar produktionsjord.
- Det vil blandt andet kræve, at vi får nogle andre mennesker ind over projektet. Lige nu er vi seks i bestyrelsen, alle landmænd. Det vil blandt andet kræve folk, der er gode i processer. Allerhelst folk, der måske er inde i branchen, eller mennesker med forbindelse til Carlsberg eller Arla. Det er fabrikker, der minder om vores. Og så skal vi have lavet en masterplan for det videre forløb, fortæller Lau Hvid Hansen.
Modtagelse fra 2024
Men skulle man stå og mangle få hundrede hektar produktionsgrundlag, vil det ikke vælte læsset i forhold til at få skudt kartoffeleventyret i gang for alvor, afslører han.
- Vi går selvfølgelig efter det niveau, vi hele tiden er gået efter, fordi det giver et godt økonomisk udbytte til landmændene. Men det er klart, at det ikke lige er de sidste 100 hektar, der skal være afgørende for, om vi kommer i gang. Så er der en række andre parametre, der kan få betydning. Men lige nu er vi i en undersøgelsesfase, og det er det, jeg har fokus på lige nu.
Hvis alt går efter den plan, der er lavet for projektet, kan fabrikken står klar til at modtage kartofler fra foråret 2024. Næste skridt er generalforsamlingen, der er planlagt til den 22. oktober.