Milliarder til klimavenlig varmeforsyning

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), påpeger, at det bliver lettere og billigere for danskerne at skifte fra sort til grøn varme.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
VARME Et bredt politisk flertal i Folketinget er blevet enige om, hvordan 2,3 milliarder kroner skal bruges til at få udskiftet flere hundredtusinder olie- og gasfyr til mere klimavenlige varmepumper eller tilslutning til fjernvarme.
Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
- Det bliver lettere og billigere for danskerne at skifte fra sort til grøn varme. Olie- og gasfyr skal skiftes ud med varmepumper, der kører på grøn strøm, og flere skal på fjernvarmenettet, skriver klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i den forbindelse.
En række puljer på samlet 2,3 milliarder kroner skal – sammen med den naturlige udskiftning – sikre, at 60.000-70.000 oliefyr og mellem 120.000 og 170.000 gasfyr bliver skiftet frem mod 2030.
Det vil ifølge ministeriet reducere Danmarks CO2-udledning med 700.000 tons.
jhal
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































