Flot jubilæumsmodel fra S.D. Kjærsgaard

Tylco Silomontage har lavet en guldhandel med S.D. Kjærsgaard – en meget omtalt minilæsser fra Case.

MASKINER Virksomheden Tylco Silomontage i Give i Midtjylland har bygget biogastanke og siloer i Europa de seneste 15 år.

Tidligere i år fik kompagnonerne Jens Tilma og Rolf Laursen idéen om at bruge den mangeårige erfaring til også at servicere biogasanlæg. Der var ikke langt fra tanke til handling, men de manglede den rette maskine til opgaven.

- Masser af sand skal graves ud fra anlæggene, men samtidig har vi brug for en maskine, der kan komme ind de steder, vi arbejder, fortæller Jens Tilma, som derfor kontaktede Poul Hald, sælger hos S.D. Kjærsgaard, og han havde en flot jubilæumsmodel på lager.

Ydeevne med nyt niveau

Modellen blev i 2019 udstillet på Europas største entreprenørmesse, Bauma, som en del af fejringen af Case Skid Steer Loaders 50-års jubilæum.

Den nye Case SV340B tager ydeevnen til et nyt niveau. B-serien har forbedret elektro-hydraulisk styring, 8 tommer display med split skærm og mere ergonomiske betjeningsknapper, som gør maskinen nemmere at kontrollere.

S.D. Kjærsgaard har importen af Case Construction og Dieci teleskoplæssere i hele landet samt forhandlingen af Case IH i Nordjylland, Østjylland, dele af Sjælland og på Bornholm.

Det er ikke overraskende, at Skid Steer-jubilæumsmodellen bliver solgt af S.D. Kjærsgaard, som har ry for at skubbe grænser og forny sig.

Det kom blandt andet til udtryk med SDK Roadshow, der i 2020 kørte landevejene tynde for at besøge kunder med demo-maskiner samt en stor ekspansion med nye afdelinger på Bornholm og Sjælland.

jhal

Læs også