PLANTEAVL Tidligere har forskere påpeget, at miljø- og klimapåvirkningen hos økologiske landmænd er lavere end hos konventionelle, når man måler ud fra et gennemsnit pr. areal.

Men nu konkluderer forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i en ny undersøgelse, at påvirkningen er stort set den samme, når man måler ud fra mængden af færdigt produkt, fordi udbyttet ved økologisk planteproduktion er lavere.

- Idéen var at undersøge, hvordan de to produktionssystemer adskiller sig fra hinanden, og hvordan det påvirker kvælstoftab. Vi har valgt at fokusere på klimagassen lattergas og nitratudvaskning, forklarer professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi.

En af de store forskelle på økologisk og konventionel planteproduktion er, at man i de økologiske systemer typisk tilfører kvælstof på organisk form, når man gøder. Det kan for eksempel være planterester eller grøngødning, der nedpløjes forud for den næste afgrøde.

Udledning af lattergas

- Når økologer bruger organisk kvælstof som gødning på deres marker, betyder det, at det mineralske kvælstof i jorden ikke udviser helt så store udsving, som det for eksempel gør ved gødskning ved konventionelle landbrug, fortæller Jørgen E. Olesen.

Traditionelt set regner man med, at udledningen af lattergas fra marken er afhængig at, hvor meget kvælstof, marken får tilført.

Ifølge FN’s klimapanel antages det, at én procent af det kvælstof, der tilføjes jorden i form af gødning, gylle eller grøngødning, vil blive udledt som N2O. Og med et lavere kvælstofinput i økologiske systemer end konventionelle, vil man også få en lavere udledning af lattergas.

- Men sådan ser det ikke ud til at hænge sammen. Vi kan se, at der også kan være store mængder lattergas fra økologiske marker. Og det kan ikke kun være knyttet til mængden af tilført kvælstof, men snarere til de processer i jorden som betinger udledning af lattergas, forklarer Jørgen E. Olesen og fortsætter:

- De betingelser er afhængige af, hvor stor aktiviteten af mikroorganismerne i jorden er, samt hvor stort et iltforbrug der er i jorden fra nedbrydning af det organiske materiale.

Meget organisk materiale

Lattergas dannes under iltfrie forhold i jorden, og de iltfrie forhold kan dels opstå, når jorden er meget våd, eller når mikroorganismerne forbruger ilt. Sidstnævnte sker lettere, når man tilføjer meget organisk materiale, som det ofte er tilfældet i økologisk planteproduktion.

Jo mere organisk kvælstof, der tilføjes, jo mere har mikroorganismerne at omsætte, og mere omsætning forbruger mere ilt. Det skaber en højere udledning af lattergas, vurderer forskerne ved AU.

- Den fordel vi kunne forvente i de økologiske systemer, fordi der ikke bliver tilført så meget kvælstof, bliver spist op at den store mængde organisk materiale og kulstof, som bliver tilbageført til jorden, fortæller Jørgen E. Olesen.

Udvaskning af kvælstof

Det betyder, ifølge forskerne ved AU, ikke så meget for udvaskning af kvælstof, om der er tale om en økologisk planteproduktion eller en konventionel, for betingelserne for dannelse af nitrat om efteråret er ikke forskellige for de to systemer, så længe der ikke overgødes i det konventionelle.

Det handler om at dyrke afgrøder og efterafgrøder på den rigtige måde, og i mindst lige så høj grad at bearbejde jorden korrekt og på de rigtige tidspunkter.

- Det er i virkeligheden andre forhold, der spiller ind i forhold til, hvor stor udvaskningen bliver. Efterafgrøder reducerer udvaskningen af kvælstof, men vi ser også, at de kan være med til at øge lattergasudledningen i nogle situationer. Derfor er det vigtigt, at efterafgrøderne håndteres og dyrkes korrekt, forklarer Jørgen E. Olesen.

Forskerne ved AU finder således ikke store forskelle på miljø- og klimapåvirkningen af henholdsvis økologisk og konventionel planteproduktion, men den viser også, at de begge vil kunne mindske deres påvirkning ved hjælp af målrettede dyrkningsstrategier.