bannerPos

Ekspert vil have kommunerne ind i dige-kampen

Det kan være svært at finde ud af, hvad der er et dige, og hvad der ikke er. Der er dog ikke meget tvivl om, at billedet her fra Vadehavet viser et dige. Arkivfoto

Henning K. Andersen

18-05-2019 11:28
Hvis der skal skabes mere klarhed om beskyttede diger i Danmark, må kommunerne komme i gang med den konkrete udpegning, mener museumsinspektør Tenna Kristensen, Museum Sønderjylland.

- Som jeg ser på det, så er det altså kommunerne, vi venter på lige nu. De skal træffe beslutning om at sætte gang i den konkrete udpegning, så kortgrundlaget bliver forbedret, siger inspektøren, der har arbejdet med problematikken i en årrække.

Sådan lyder det fra Tenna Kristensen, der er museumsinspektør ved Museum Sønderjylland. Problemerne med lodsejere, typisk landmænd, der uforvarende er kommet til at fjerne diger, der var underlagt beskyttelse, har trods en række tiltag fra blandt andet Landbrug & Fødevarer vist sig at være særdeles svære at løse.

Men under nuværende kulturminister Mette Bock (LA) er der blevet sat flere penge af til, at kommunerne har kunnet komme i gang med den konkrete udpegning af, hvad der er bevaringsværdige diger, og hvad der ikke er. Og nu må det ifølge museumsinspektøren altså være op til kommunerne at komme i gang med arbejdet.

Kritiserer politikere

Hun kritiserer samtidig, at man fra politisk side ikke har fulgt op på den lov om digebeskyttelse, der blev vedtaget i 1992.

- Dengang var det jo meningen at loven skulle følges op. Man vidste jo godt, at kortgrundlaget var utilstrækkeligt, så derfor skulle man følge op med en konkret udpegning og gennemgå alle digerne. Der er jo en bemærkning til loven, hvor der står, at man skal lave en konkret udpegning, siger Tenna Kristensen og fortsætter:

- Men det skete bare ikke, måske fordi det var for dyrt. For alle vidste jo godt, at udpegningen var tilfældig, og derfor skulle man ud og lave et ordentligt kortgrundlag. Det er bare ikke sket, og har ikke været prioriteret, men de mennesker, der vedtog loven, har jo godt kendt til den problematik.

Det har ifølge Tenna Kristensen medført en mærkelig form for ad hoc-sagsbehandling, hvor det har handlet om nogle få, enkelte diger.

Der skal ryddes op

På et møde i Aabenraa mandag fortalte juridisk ekspert hos Seges, Jonas Valhøj, at lodsejere, der er havnet i en digesag, måske kan løse problemerne ved at lave erstatningsdiger. I den forbindelse er det vigtigt, at man går til kommunen først, siger museumsinspektøren.

- Det er jo de respektive kommuner, der træffer afgørelser. Hvis der er en landmand, der enten har fjernet, eller gerne vil fjerne et dige, og så foreslår, at han måske kunne få et andet dige ind i beskyttelsen, så er det jo noget, som kommunen skal afgøre. Og så er det jo, at jeg bliver hørt om det dige, han vil erstatte, har samme historie og beskaffenhed, som det, der er fjernet. Det er typisk sådan noget, jeg skal udtale mig om, siger Tenna Kristensen.

Hun tilføjer, at et erstatningsdige kun kan få beskyttende effekt, hvis det er tinglyst, og at kommunen skal sige god for løsningen først. Men samtidig har hun forståelse for de mange lodsejere, der er frustreret over at være havnet i en digesag.

- I mange tilfælde er det ikke til at arbejde med for lodsejerne med det kortgrundlag, der er. Det skal være sådan, at når lodsejeren går ind på miljøportalen eller andre steder, så skal han kunne se, hvad der er beskyttet, og hvad der ikke er, siger Tenna Kristensen og fortsætter:

- Det skal være til at regne med. Det skal jo ikke være sådan, at han oplever, at det hele ikke er med, at noget er med, måske har han et halvt dige, der er beskyttet, og et andet, der ikke er. Lad os for guds skyld få ryddet op i alt det der, lyder det fra Tenna Kristensen.

Der verserer fortsat over 500 sager, hvor lodsejere har fået pålæg om at genoprette et fjernet dige.

Sådan finder du de gyldige 4 cm-kort

Det har været en udfordring for lodsejere at finde de rigtige kort, der ligger til grund for eventuel beskyttelse af diger på jorde i landskabet. Derfor har museumsinspektør Tenna Kristensen udarbejdet følgende fremgangsmodel.

  1. Besøg hjemmesiden  https://hkpn.gst.dk/  på internettet
  2. Klik på fanen »Topografiske kort - landsdækkende«
  3. Vælg centimeterkort fra rullemenuen under fanen kortværk. Dernæst gå til rullemenuen under Navn: Der kommer en lang liste af navne frem og man klikker på det kort, man er interesseret i
  4. Nederst på siden vises der nu en liste over de eksisterende 4 cm-kort for det pågældende område, man er interesseret i. Ud for hvert kort står udgivelsesåret. Man skal vælge det kort, der er udgivet senest, men inden 1992. Klik på »Vis« i nederste højre hjørne.
  5. De beskyttede diger i området er vist med en fed sort streg
  6. Hvis man ikke kender navnet på 4 cm-kortet, kan man foretage en kortsøgning. Man klikker på fanen kort/stednavn. Herefter kan man arbejde i det lille Danmarkskort og placere markøren på det sted, man er interesseret i. Herefter vil man få en liste frem over de eksisterende kort for området. Nederst vil listen over centimeterkortene blive vist
  7. Det er også på denne hjemmeside, man vil kunne finde de eksisterende udskiftningskort (eller Original 1 kort som de også hedder). Så skal man finde den grønne fane: Matrikelkort, længst til venstre og under fanen ejerlav skriver man navnet på ejerlavet. Man vil da få vist en liste over eksisterende kort. Og man klikker igen længst til venstre for at få kortene frem

Bestiller fabriksny Hoegild vertikalblander for anden gang

Sønderjysk bedrift med 400 årskøer investerer i en fabriksny Hoegild vertikalblander på 32 kubikmeter. Den erstatter en fire år gammel blander, der er helt magen til og har blandet 25 tons fuldfoder om dagen.

Genopbygget fuldfoderblander kører fint efter fem år

En genopbygget Hoegild Edition vertikalblander holder lige så godt som en fabriksny, viser fem års erfaring hos vestjysk mælkeproducent med 300 årskøer.

Angreb af meldrøjer i forskellige rugsorter

I et forsøg med kunstig smitte af meldrøjer i rug var der i år færrest angreb i de afprøvede KWS-sorter.

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.
Side 1 af 1607 (32132 artikler)Prev1234567160516061607Next