Halmformand raser over forbrug af træ til energi

Det er uforståeligt, at man i Danmark i stigende omfang brænder træ fældet fra skove af til energi, når man i stedet kan benytte sig af halm, mener Hans Stougaard, formand for Danske Halmleverandører.

57,5 procent af den danske skovhugst i 2016 gik til brænde, træpiller og flis til kraftvarmeforsyningen. For år tilbage var det blot 20 procent af hugsten, der gik til energi. Det skriver fire forskere i et indlæg på Videnskab.dk.

Forskerne, der blandt andet er seniorforsker ved Aarhus Universitet, Rasmus Ejrnæs samt lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet, Hans Henrik Bruun, forholder sig stærkt kritiske og ser hellere, at skovene får lov at stå urørt hen.

- I Danmark regner vi ikke CO2 fra træafbrænding med i vores drivhusgasudslip, da man forudsætter, at nye træer hele tiden optager tilsvarende mængder CO2

- Desuden regner man med, at det uundgåelige udslip af CO2, når træet brændes, bliver registreret i det land, hvor træet blev fældet, skriver forskerne.

Fra forskerne lyder det også, at der dog er den hage ved den danske strategi, at træ afgiver mere CO2 pr. kilowatt-time end det kul, det erstatter. Sammenlignet med naturgas (metan) frigiver afbrænding af træ mere end dobbelt så meget CO2 pr. produceret kilowatt-time, ifølge de fire forskere.

Forskerne problematiserer også, at man i Danmark i stor stil importerer træpiller fra udlandet for at kunne følge med efterspørgslen fra kraftvarmeforsyningen.

Uforståeligt

Indlægget på Videnskab.dk har fået Hans Stougaard, formand for Danske Halmleverandører, op af stolen.

- Vi har jo halm liggende lige uden for døren, som man kunne bruge i stedet for at fælde træer, der skulle opsamle CO2, og importere træ langvejs fra. Undskyld udtrykket, men hvorfor fanden bruger vi ikke den halm først, i stedet for, at vi kører og sejler noget til langvejs fra? En halm, som er fuldstændig CO2-neutral.

- Når man ser på fortrængningen af CO2, så ser vi den ene store kampagne efter den anden, hvor man skal plante et træ. Samtidig så fælder man de træer. Det hænger jo ikke sammen, siger Hans Stougaard.

Ifølge halmformanden så burde der politisk sættes fokus på, at man benytter sig af de råvarer, der ligger lige for.

- Vi har ifølge Danmarks Statistik to millioner tons halm hvert år, som ikke bliver brugt. Det ville kunne opvarme 1,1 million parcelhuse og give 5.000 arbejdspladser. Det er så grotesk, at man ikke går længere. Det er tankevækkende, at i en tid hvor man taler så meget klima, så lader man halmen som er til rådighed ligge, siger Hans Stougaard.

Kritik fra forskere

Indlægget på Videnskab.dk fra Hans Henrik Bruun, Rasmus Ejrnæs og kompagni, som blev lagt på i weekenden, er dog blevet kritiseret kraftigt af tre andre forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

I indlægget på Videnskab.dk lød det i første omgang blandt andet, at hugsten er større end tilvæksten i de danske skove. Det er dog faktuelt forkert. I de danske skove er tilvæksten større end hugsten med omtrent 1,6 millioner kubikmeter træ om året, bliver det påpeget.

Se indlægget på Videnskab.dk her, som også er blevet udsat for kritik fra andre forskere:

 

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35

Læs også