Med Bæredygtigt Landbrug i ryggen hiver landmand fra Thy nu Landbrugsstyrelsen i retten i en sag om kontrol af MFO-efterafgrøder, der kan vise sig at blive meget principiel. Den danske måde, man vurderer plantevæksten på, strider nemlig mod EU-regler, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.
Det bliver nu en sag for domstolene at vurdere, om Landbrugsstyrelsen bryder EU-reglerne i den måde, som man i Danmark kontrollerer MFO-efterafgrøder på.
Godt hjulpet på vej af Bæredygtigt Landbrug har Peter Eliassen, landmand fra Thy, nemlig nu stævnet styrelsen. I 2017 blev han efter en kontrol af MFO-efterafgrøderne trukket 70.000 kroner i hektarstøtte, cirka to tredjedele af sin samlede grønne støtte.
I en kontrol i september 2017 blev det vurderet, at i den blanding af olieræddike og honningurt, som Peter Eliassen havde sået som efterafgrøde, var honningurten ikke vokset tilstrækkeligt frem på nogle af de marker, hvor blandingen var sået.
Det blev samtidig vurderet fra Landbrugsstyrelsen, at der ikke var nogen usædvanlige omstændigheder til, at honningurten ikke var spiret, og landmanden kunne derfor ikke påberåbe sig »force majeure«.
Landmanden havde sået den ellers meget udbredte MFO-efterafgrødeblanding olieræddike og honningurt 10 dage før såfristens udløb den 20. august, og såningen var blevet foretaget af en maskinstation.
I strid med EU-regler
Ifølge Bæredygtigt Landbrug er det i strid med EU-reglerne, når Landbrugsstyrelsen vurderer fremspiringen frem for, om der har fundet en korrekt såning sted med MFO-efterafgrøderne.
- Peter Eliassen har sået sine MFO-efterafgrøder inden for såfristen, og han har gjort det korrekt. Han har ladet en maskinstation gøre det, siger Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.
Han kalder indgrebet fra Landbrugsstyrelsen for helt urimeligt.
- Det kan jo ikke have sin rigtighed, at en landmand kan være udsat for at miste sin landbrugsstøtte på grund af begivenheder, som er helt uden for hans kontrol. Det her skyldes jo vind og vejr, at de ikke vokser frem. Det her er simpelthen »an act of God«. Altså fuldstændig hændeligt, siger Nikolaj Schulz.
Landbrugsstyrelsen: Ikke i strid med EU-regler
Over for Effektivt Landbrug bekræfter Landbrugsstyrelsen, at de torsdag modtog en stævning fra Peter Eliassen, men afviser samtidig at udtale sig om den konkrete sag.
Til spørgsmålet om, det er i strid med EU-regler, den måde, som Landbrugsstyrelsen kontrollerer MFO-efterafgrøderne på i dag, lyder det dog i en skriftlig kommentar:
- EU-reglerne stiller krav om, at efterafgrøderne leverer en vis effekt. Den effekt har vi efter aftale med EU-Kommissionen oversat til, at efterafgrøden skal have en given fremspiring og vækst hen over efteråret, lyder det fra Landbrugsstyrelsen i en skriftlig kommentar.
I sagen med Peter Eliassen afviste Landbrugsstyrelsen, at der var tale om en ekstraordinær situation, så landmanden kunne påberåbe sig force majeure. Fra Landbrugsstyrelsen lyder det, at det altid er en individuel vurdering, om en ansøger kan gøre brug af det juridiske begreb.
Når det kommer til MFO-efterafgrøder, så er det, forklarer Landbrugsstyrelen et generelt krav, at MFO-efterafgrøder består af en blanding af mindst to efterafgrødearter.
- Hvis efterafgrøden ved kontrollen kun består af en art (sådan var det i Peter Eliassens sag, red.), og en ansøger anmoder om at blive omfattet af force majeure-reglerne, ser vi på billeder og anden dokumentation for at se, om en manglende fremspiring skyldes ekstraordinære og uforudsigelige forhold, som kan gøre, at det kan blive omfattet af force majeure. Hvis vi ikke finder en ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed i vores ekstra gennemgang af sagen, må vi give afslag på anmodningen om force majeure, skriver Landbrugsstyrelsen.
Langtrukken klagesag
At sagen nu ender i retten, er en kulmination på et efterhånden langtrukkent klageforløb. Efter afgørelsen fra Landbrugsstyrelsen i 2017 klagede Peter Eliassen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, men her er der lige nu ingen udsigt til, at han kan få en afgørelse.
I sommer fik han således brev om, at klagen er omfattet af en såkaldt »afviklingsindsats«, der kan indebære, at sagen først bliver afgjort i 2022. Miljø- og Fødevareklagenævnet blev i forbindelse med den tidligere regerings udflytningsplaner ramt af en større omstrukturering, som har betydet, at der er opstået en sagspukkel.
- Så lang tid kan vi ikke vente. Og jeg synes ikke, at den her sag er så voldsomt kompliceret. Jeg undrer mig virkelig over, at Landbrugsstyrelsen ikke allerede har genoptaget den her sag og truffet en ny afgørelse, hvor Peter Eliassen får sin fulde støtte, siger Nikolaj Schulz.
Til spørgsmålet om, hvad retssagen kan få af betydning generelt for reglerne om kontrol af MFO-efterafgrøder, lyder det fra chefjuristen:
- Denne her stævning vil, når den er afgjort, og forhåbentlig med et positivt udfald, få ret stor betydning for landbruget. Hvis vi vinder, så kommer Landbrugsstyrelsen til at skulle genoptage en række sager. Og de kommer også til at gøre det klart, at de ændrer praksis, siger han.
Gør det for princippets skyld
I april 2018 i forbindelse med, at klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse blev sendt ind til Miljø- og Fødevareklagenævnet, lød det fra Peter Eliassen:
- Det er ikke så meget beløbets størrelse, det handler om for mig, som det principielle i sagen, sagde han dengang.
Også hos Landbrug & Fødevarer har man tidligere påpeget, at Peter Eliassen ikke burde være blevet trukket i hektarstøtten.
- Det centrale er, set med vores øjne, at Peter Eliassen har gjort alt, hvad der stod i hans magt for at få sået efterafgrøderne rettidigt og på en fagligt forsvarlig måde. Derfor har han til punkt og prikke fulgt EU-reglernes krav om, at MFO-efterafgrøderne skal etableres ved udsåning af en blanding af efterafgrødearter, sagde chefkonsulent i L&F, Maria Østergaard i april 2018 i forbindelse med klagesagen.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35