3F er klar til at se på opkvalificering af sine medlemmer

Formand for 3F’s grønne gruppe fastholder sin påstand om, at der er dansk arbejdskraft tilgængelig til danske landmænd, hvis de vil have det. Han siger dog også, at hvis dem der søger, ikke får jobbene fordi de ikke er kvalificeret, så er man fra 3F klar til at se på opkvalificering af sine ledige medlemmer.

Selvom landmænd beviseligt på ingen måde bliver løbet over ende, når de søger efter medarbejdere igennem de officielle kanaler som eksempelvis jobcentrenes hjemmeside Jobnet.dk, så fastholder Fagforbundet 3F, at der er masser af dansk arbejdskraft tilgængelig for landbruget.
Over for DR afviste formand for 3F’s grønne gruppe Peter Kaae Holm søndag, at der er mangel på arbejdskraft i landbruget. I stedet sagde han:
- Vi erfarer, at landbruget ikke benytter sig af de officielle kanaler, når de mangler arbejdskraft.
- 3F har mange tusinde ledige, men efterspørgslen fra landbruget er der bare ikke, lød den opsigtsvækkende melding.
 

Rundspørge

En melding der fik Effektivt Landbrug til at ringe vilkårligt til otte landmænd spredt over hele landet, der har jobannoncer liggende på Jobnet.dk. Selvom det var lykkedes for flere af landmændene at finde medarbejdere, nogle af dem dog udlændinge, så var det fælles for dem alle, at de langt fra er blevet bestormet af henvendelser, fra de ellers mange tusinde ledige, som ifølge 3F ellers står klar til at tage de ledige landbrugsjobs.
Peter Kaae Holm medgiver, at når han til DR siger, at der er tusinde ledige, så er det selvfølgelig langt fra alle af dem, som ønsker at arbejde i landbruget.
- Men de står til rådighed for arbejdsmarkedet og kan i princippet tage alt det arbejde, som ikke kræver en faglig uddannelse, siger han.
Desuden henviser han til, at 3F også har ledige medlemmer, der decideret ønsker at arbejde i landbruget. Det kan han se ud fra de CV’er, som man som arbejdssøgende skal udfylde, når man bliver ledig på Jobnet.dk, for at være kvalificeret til at få sine dagpenge.
- Her kan jeg se, at på 3F’s vegne, at der er 11 personer, som i øjeblikket ønsker jobs som driftsledere. Der er 12 personer der skriver, at de gerne vil arbejde på minkfarme. Vi har 36, der har som første jobønske, at de vil arbejde som landmænd. 54 ønsker arbejde som dyrepasser og 93 har i deres CV skrevet som førsteprioritet, at de ønsker arbejde som landbrugsmedhjælper, siger Peter Kaae Holm, der også tilføjer:
- Jeg anerkender dog fuldt ud, at der kan være områder, hvor vi ikke kan levere. Og her må man så kigge ned mod Europa, hvor der går så mange arbejdsløse, og hvor mange af dem formodentlig også har erfaring inden for landbrug. Og det er også fint nok. Jeg er ikke bange for udenlandsk arbejdskraft. Erhvervet skal selvfølgelig have den arbejdskraft, som er nødvendig, siger han.
 

Er i dialog med landbruget

Han fortæller, at 3F har rettet henvendelse til Landbrug & Fødevarer for at få mere dialog om problemstillingen om manglen på kvalificeret arbejdskraft, som flere i erhvervet uomtvisteligt oplever. Han fortæller, at han gerne ser, at landmænd bliver bedre til at rette henvendelse til de lokale afdelinger af 3F, når de mangler arbejdskraft. Desuden overvejer 3F – fortæller han – at gå sammen med Landbrug & Fødevarer om en kampagne, som skal få flere unge til at få øjnene op for at arbejde i landbruget.
- Vi ved fra landbrugsskolerne, at der ikke er den store tilgang til landbrugsuddannelserne. Det kan der jo være mange årsager til. Landbruget har blandt andet et imageproblem, som rammer bredt.
- Men jeg har dog for ganske nylig haft en snak med Martin Merrild (formand for Landbrug & Fødevarer, red.), hvor vi har talt om, at vi skal lave en fælles indsats, så vi kan få flere unge til at tage en uddannelse inden for branchen. Vi er nu i gang med en undersøgelse af, om vi kan få skaffet noget finansiering.
- Og vi er sådan set også meget med på den vogn, at hvis der mangler kvalificeret arbejdskraft, så må vi sørge for at få dem opkvalificeret. Den del arbejder vi også med. Hvis dem der søger, og ikke får jobbene, fordi de ikke er kvalificerede, så må de have en opkvalificering. Så må vi finde ud af, hvad det så skal være for en opkvalificering. Om det er konkrete AMU-kurser, eller hvad det er. Den del er vi helt klar på, siger Peter Kaae Holm.
Du nævner, at landbruget har et imageproblem. Har 3F ikke også et imageproblem, når det kommer til landbruget. Kan det ikke være derfor, at man ikke retter henvendelse til jer, når man mangler arbejdskraft?
 - Jeg har lige været til Folkemødet på Bornholm (hvor Peter Kaae Holm blandt andet mødtes med topfolk fra L&F, red.), og her fik jeg også af vide, at det er tilfældet. Men så må vi jo holde nogle flere møder, så vi ligesom får mærket hinanden mere på tænderne. Men der hvor enkelte landmænd kan have et problem, det er i de tilfælde, hvor vi kommer ud og konstaterer, at der er nogle forhold, som simpelthen ikke er i orden.
- Men som sådan har vi altså ikke noget problem med landbruget. Vi har problem med enkelte landmænd. Vi anerkender fuldt ud, at der skal være et effektivt landbrug, som skal producere de fødevarer, som vi alle sammen spiser hver dag. Og de skal produceres under rigtige vilkår, siger Peter Kaae Holm.

 

Ny undersøgelse dokumenterer rekrutteringsvanskeligheder
At landbruget er blandt de brancher, som har de største rekrutteringsvanskeligheder, bliver bekræftet i en netop offentliggjort undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), mener arbejdsgiverorganisationen GLS-A. Undersøgelsen viser, at der var 553 stillinger, der blev søgt forgæves til inden for landbrug, skovbrug og fiskeri foråret 2018. Ifølge STAR’s undersøgelse har 24 procent af virksomhederne – altså ikke kun landbrug – i Danmark med et rekrutteringsbehov haft problemer med at rekruttere i foråret 2018. I foråret 2017 var det tilsvarende tal 20 procent.
Virksomhederne har rekrutteringsvanskeligheder, selvom de benytter Jobnet, jobcenter og fagforening/A-kasse. 72 procent af virksomhederne med rekrutteringsvanskeligheder har benyttet mindst én af disse muligheder.
- Danske virksomheders stigende rekrutteringsvanskeligheder giver anledning til alvorlig bekymring. Vi kigger ind i en udvikling, hvor flaskehalse begrænser virksomhedernes produktion og udviklingsmuligheder, ligesom der er risiko for, at produktionsvirksomheder helt må lukke, sige formanden for GLS-A, godsejer Helle Reedtz-Thott i en pressemeddelelse.
En undersøgelse blandt GLS-A’s medlemsvirksomheder viser, at 45 procent af virksomhederne med rekrutteringsbehov har haft stillinger, som man ikke har kunnet få besat.
- Landbrug, skovbrug og gartneri udgør en vigtig sektor i dansk erhvervsliv. Vi håber, at regeringens initiativer med henblik på at øge arbejdsudbuddet og lette adgangen for udenlandsk arbejdskraft kan medvirke til at reducere den akutte mangel på arbejdskraft. Det er et tab for hele samfundet, hvis danske virksomheder i den grønne branche ikke kan udvikle sig, siger Helle Reedtz-Thott.

ege
 

 

 

Læs også