Vandløbsekspert savner flere ting i anbefalinger fra ekspertpanel
Agronom og vandløbsekspert Jan Hjeds har flere kritikpunkter til den ellers roste vandløbsrapport, som et ekspertpanel afleverede i tirsdags til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Henrik Høegh og medlemmerne i det ekspertpanel, der tirsdag afleverede anbefalinger til, hvordan de mener, at fremtidens vandløbsregulering skal være, har indtil nu hovedsageligt fået ros for det arbejde, de har lavet.Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har blandt andet kaldt flere af anbefalingerne for særdeles interessante i forhold til at få gjort noget ved det stigende problem med oversvømmelser, som er set de senere år.Fra agronom og vandløbsekspert Jan Hjeds, der længe har været en af de mest markante fortalere for at sikre markerne en ordentlig afvanding, er rosen dog langt mere afdæmpet. I arbejdet med ekspertpanelets rapport har Jan Hjeds repræsenteret Bæredygtigt Landbrug under et 24-timer langt vandtopmøde, der sidste år skød arbejdet med ekspertpanelets rapport i gang. Desuden har han været med til et midtvejsmøde tidligere i år i processen med tilblivelsen af rapporten.- Ekspertudvalget skriver flere steder i rapporten om vigtigheden i forbedret afvanding, men det står altså bare ingen steder i selve anbefalingerne. Det er en skam, siger Jan Hjeds, der gerne havde set det pointeret tydeligere i den række af anbefalinger, som ekspertudvalget har listet op i punktform igennem hele rapporten, der inklusiv bilag er på 50 sider.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.

Læs hele artiklen
Få straks adgang til at læse hele artiklen uden abonnement. Det koster kun 15 kr.
Allerede abonnent? Log ind her