Der er tale om en markant forenkling af tilskudsordning , hvor hele tilskuddet udbetales straks efter anlæg. Det er en enorm fordel, dels likviditetsmæssigt, dels er risiko for at falde for en kontrol langt mindre.

At der nu kan opnås tilskud til arealer på ned til 2,0 ha giver også helt nye muligheder, dels på eget små ejendomme dels på større gårde hvor man måske ikke ønsker at tage for meget jord ud af driften eller ønsker en lystskov tæt ved gården.

Der er afsat 10 millioner kr. til skovrejsning i 2016. Herefter 35 millioner kroner årligt.  Der kan evt. overføres u forbrugte midler fra landbrugspakken i ultimo 2016. Skovstørrelse er kun i begrænset omfang afgørende for prioritering.  Det blå Danmarkskort er ikke en målestok, flere fejlagtige kort har cirkuleret. Man skal kigge på kort over Hovedvandoplande og CEUS retentionskort for at vide lidt mere om chancerne. Chancerne kan derfor være lige så gode i Jylland som på Sjælland.

Søren Paludan mener klart man skal søge nu, hvis man har et ønske om skov. ”Sådan er spillet” ”man ska tage sin chance” siger han, baseret på mange års erfaring med ansøgninger og anlæg. Blandt de nye muligheder kan være afskærmende beplantning mod Motorveje hvor 2 ha ofte kan være nok, 50 m skov tager megen lyd. En udtjent juletræsplantage kan konverteres til spændende skov, med tilskud.

 Det kan være lystskov ved gården, bedre jagt eller bare den skov man altid har drømt om.

  • Arealkrav minimum 2,0 ha sammenhængende plantning
  • Der ska anvendes godkendte arter
  • Plantetal 4.000 planter/ha
  • Ingen brug af pesticider
  • Hele tilskuddet udbetales efter anlæg modsat før. Alle arealer kontrolleres indenfor 5 år.
  • Arealet skal have været i landbrugsmæssig drift året før der søges.
  • Juletræsarealer og frugtplantager er undtaget og her kan der også søges tilskud.
  • Arealet må ikke ligge i område hvor skovrejsning er uønsket, se kommuneplaner.
  • Ansøgningsrunde åbner 1 juni og ansøgningsfrist er 1. juli

Prioritering: Såfremt der kommer flere ansøgninger en der er midler prioriteres hvor følgende indgår:

  1. Beliggenhed: (om areal er indenfor eller udenfor Hovedvandoplande)
  2. Projektets retentionsevne af Kvælstof (evne til at tilbageholde N)
  3. Drikkevandsinteresser (om der er særlige drikkevandsinteresser)
  4. Klimatilpasning (om projekt medvirker til evt. kommunale klimaplaner)
  5. Projektstørrelse. Hvis projektet har samme pointtildeling opnået fra punkt 1-4 sorteres efter projektstørrelse.