Vestfyns LandboUngdoms traktortrækbane på Industrivej 60 i Nr. Broby, som sidste år foruden foreningens eget traktortræk også dannede ramme om årets landsdels-traktortræk, hvor traktorer og kørere fra Sønderjylland, Midtjylland og Fyn dystede om udtagelse til Traktortræk-DM 2015, er klar til en ny dyst på lørdag, den 28. maj.
Det er igen Vestfyns LandboUngdom, der inviterer til traktortræk på den populære bane i Nr. Brobys industriområde. Sidste år deltog ikke færre end 44 trækkere, som »trak« omkring 930 betalende gæster. Arrangørerne håber, at dette års lokale traktortræk kan blive en lige så stor succes.
Lørdagens traktortræk i Nr. Broby starter klokken 12.00, og der er som sædvanlig lagt op til en hyggelig dag for børn og voksne i alle aldre.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I dag
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.