Når forbrugere i dag sætter tænderne i et Ingrid Marie æble, får de cirka lige så meget C-vitamin fra frugten, som deres bedsteforældre gjorde for 65 år siden.

Det viser tal, som DTU Fødevareinstituttet publicerer i forbindelse med den fjerde internationale vitaminkonference, der bliver holdt i København den 25.-27. maj 2016.

De danske dyrkningsforhold for frugt og grøntsager er undertiden blevet beskyldt for at udpine jorden med et faldende vitamin- og mineralindhold i de dyrkede afgrøder til følge. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har løbende undersøgt danske fødevarers indhold af vitaminer og mineraler og kan ikke finde belæg for den påstand.

Stabilt C-vitaminindhold i æbler gennem tiden
En analyse fra DTU Fødevareinstituttet af det gennemsnitlige C-vitaminindhold i forskellige æbler på det danske marked gennem 75 år viser f.eks, at indholdet er stor set uændret over tid. Et Ingrid Marie æble i 1951 havde eksempelvis et C-vitaminindhold på 5,2 milligram mod 6,1 milligram i 2005.

Selvom det gennemsnitlige C-vitaminindhold for bestemte sorter er stort set uændret over tid, er der store variationer mellem sorterne: Eksempelvis har madæblet Bramley og spiseæblet Discovery et højere indhold, mens det i spiseæblet Spartan, som var på markedet i 1980’erne, er lavere.

Fødevarer med optimalt vitaminindhold
Det er sundt at spise æbler. Afhængig af sorten bidrager 100 gram æble med 5-30% af det anbefalede daglige C-vitamin indtag for et voksent menneske. Til sammenligning er der dog cirka dobbelt så meget C-vitamin i en appelsin som i æblet med det højeste indhold på det danske marked.

DTU Fødevareinstituttet forsker i måder at øge det naturlige indhold af vitaminer i både fødevarer og dyrefoder gennem bioberigelse. I bioberigelse bliver produktionsprocesserne tilpasset, så vitaminindholdet optimeres uden direkte tilsætning af vitaminer under fødevare- eller foderproduktionen. Det er muligt at anvende bioberigelse i produktion af både planter og animalske produkter.