Stihl køber en minoritetsandel i Globe Tools
Stihl Group har købt en betydelig minoritetsandel i Globe Tools Group, som er producent af batteri- og eldrevet værktøj til udendørs brug under deres eget mærke Greenworks.
- Vores andel i Globe Tools betyder, at vi systematisk konsoliderer vores strategi for det voksende marked for batteridrevne maskiner. Vi vil udnytte synergieffekter i udvikling og produktion af batteridrevne produkter, forklarer Stihl ’s direktionsformand, Dr. Bertram Kandziora.
Den administrerende ejer af Globe Tools Group, Yin Chen, udtaler:
- Vi er glade for, at vi i fremtiden vil have Stihl ombord som en stærk og pålidelig partner. Dette engagement er en milepæl i vores væksthistorie.
Stihl indleder offensiv i fremtidens marked
Globe Tools er leverandør af batteri- og eldrevet værktøj, specielt til kunder i Nordamerika, men også i Europa. Stihl er leverandør af produkter til professionelle i skov- og landbrug, landskabspleje og byggebranchen samt til krævende private brugere. De to virksomheder supplerer hinanden på markedet for batteri- og eldrevne maskiner, og partnerskabet har til hensigt at opnå betydelige gevinster i form af forøget effektivitet.
- Dette skridt gør os i stand til hurtigt at udvide Stihl ’s sortiment af batteridrevne produkter til forbrugerne hos vores serviceforhandlere i entry-level segmentet og tilbyde topprodukter i Stihl -kvalitet til konkurrencedygtige priser, siger Dr. Kandziora.
Desuden gør Stihl brug af de gunstige produktionsomkostninger hos Globe Tools i Kina, og ligeledes på indkøb af komponenter. På den anden side drager Globe Tools fordel af Stihl Groups mange årtiers erfaring, og kan fortsætte sit dynamiske vækstforløb med ny kapital.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































