UK-grise er lige til højrebenet.
At lægge om til UK-grise er nemt og giver en god merindtjening ifølge en slagtesvineproducent, som understreger vigtigheden af en god genetik hos smågrisene. Efterspørgslen efter UK-grise stiger.
Hvis genetikken hos leverandørens smågrise er i orden, er det oplagt og let at lægge om og hente en merindtjening ved at producere UK-grise. Det mener Svend Åge Lidegaard, producent af 14.500 englandsgrise i Hvidbjerg vest for Skive.
- UK-grise er lige til højrebenet. Men de kræver en god genetik. Derfor skal man sikre sig, at ens smågriseproducent kører et ordentligt avlsprogram, så man får nogle smågrise, der kan holde kødprocenten. Er det på plads – som det er tilfældet hos vores leverandør, der driver et nystartet barmarksprojekt og har grise i højstatus – er det nemt at gå over til UK-grise, fastslår Svend Åge Lidegaard.
Han begyndte at producere englandsgrise i marts, da han fik en ny smågriseleverandør, der havde bygget til løsgående søer og ville til at levere UK-grise.
- Så man kan sige, at vi var tvunget til at lægge om. Men indtil videre har vi været glade for det. Vi får en tier mere pr. gris, og
dækningsbidraget har fået et hak opad. Og så har opgaven med at ligge inden for vægtintervallet og holde kødprocenten over 58 skærpet vores opmærksomhed over for dyrene, fortæller Svend Åge Lidegaard.
Hos Danish Crown opfordrer Carsten Lehrmann, Vice President, Export, flere leverandører til at lægge om.
- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter velfærdsgrise fra en af Storbritanniens største detailhandelskæder og større interesse fra andre markeder end det britiske. Sammenholdt med et stagnerende antal slagtninger får det os til at opfordre producenterne til at øge leverancerne af UK-grise, siger Carsten Lehrmann.
Få udgifter
På sin bedrift beretter Svend Åge Lidegaard om et minimum af øgede udgifter ved at lave englandsgrise.
- Vi erstattede det animalske fedt med sojaolie, som er lidt dyrere. Til gengæld behøver vi ikke længere at varme fedtet op og har slukket for varmelegemet i fedttanken. Det sparer en del strøm, som går nogenlunde lige op med merprisen for sojaolie, forklarer Svend Åge Lidegaard og kalder merudgiften til et årligt Baltic-kontrolbesøg for peanuts.
Og hvad skal man så se efter, når man skal have fat i en smågriseleverandør ifølge Svend Åge Lidegaard?
- Man skal have fat i en ny besætning, som er med helt fremme i forreste række med hensyn til genetikken. Det betyder meget for slagtesvinenes kødprocent, tilvækst og foderforbrug. Der sker hele tiden en avlsfremgang. Her kan de ældre besætninger ikke følge med. Deres kødprocent er for lav, mens foderforbruget er for højt, siger Svend Åge Lidegaard.
- UK-grise er lige til højrebenet. Men de kræver en god genetik. Derfor skal man sikre sig, at ens smågriseproducent kører et ordentligt avlsprogram, så man får nogle smågrise, der kan holde kødprocenten. Er det på plads – som det er tilfældet hos vores leverandør, der driver et nystartet barmarksprojekt og har grise i højstatus – er det nemt at gå over til UK-grise, fastslår Svend Åge Lidegaard.
Han begyndte at producere englandsgrise i marts, da han fik en ny smågriseleverandør, der havde bygget til løsgående søer og ville til at levere UK-grise.
- Så man kan sige, at vi var tvunget til at lægge om. Men indtil videre har vi været glade for det. Vi får en tier mere pr. gris, og
dækningsbidraget har fået et hak opad. Og så har opgaven med at ligge inden for vægtintervallet og holde kødprocenten over 58 skærpet vores opmærksomhed over for dyrene, fortæller Svend Åge Lidegaard.
Hos Danish Crown opfordrer Carsten Lehrmann, Vice President, Export, flere leverandører til at lægge om.
- Vi oplever en stigende efterspørgsel efter velfærdsgrise fra en af Storbritanniens største detailhandelskæder og større interesse fra andre markeder end det britiske. Sammenholdt med et stagnerende antal slagtninger får det os til at opfordre producenterne til at øge leverancerne af UK-grise, siger Carsten Lehrmann.
Få udgifter
På sin bedrift beretter Svend Åge Lidegaard om et minimum af øgede udgifter ved at lave englandsgrise.
- Vi erstattede det animalske fedt med sojaolie, som er lidt dyrere. Til gengæld behøver vi ikke længere at varme fedtet op og har slukket for varmelegemet i fedttanken. Det sparer en del strøm, som går nogenlunde lige op med merprisen for sojaolie, forklarer Svend Åge Lidegaard og kalder merudgiften til et årligt Baltic-kontrolbesøg for peanuts.
Og hvad skal man så se efter, når man skal have fat i en smågriseleverandør ifølge Svend Åge Lidegaard?
- Man skal have fat i en ny besætning, som er med helt fremme i forreste række med hensyn til genetikken. Det betyder meget for slagtesvinenes kødprocent, tilvækst og foderforbrug. Der sker hele tiden en avlsfremgang. Her kan de ældre besætninger ikke følge med. Deres kødprocent er for lav, mens foderforbruget er for højt, siger Svend Åge Lidegaard.
