”Ny mesterlære” er for de elever, der lærer bedst ved at prøve tingene i praksis, og den adskiller sig ved, at den indledende del af uddannelsen gennemføres som grundlæggende praktisk oplæring ude på et landbrug. Det betyder, at en del af den normale skoleundervisning lægges ud til ”Mester” - i dette tilfælde den landmand eleven har en uddannelsesaftale hos.

- De erfaringer vi indtil nu har gjort os, er, at samarbejdet mellem praktiksted og skole gør, at uddannelsen i langt højere grad bliver et fælles projekt. Modellen stiller større krav til praktikstedet i forhold til at kunne lære fra sig. Eleverne melder tilbage, at denne model passer dem godt, da de allerede ved uddannelsens start var skoletrætte og meget gerne ville ud og arbejde praktisk, fortæller Kurt Østergaard, forstander på Grindsted Landbrugsskole. 

Klar fordel for praktiksted

Alex Hansen er en af de landmænd, som har valgt at tage en elev fra Grindsted Landbrugsskole i mesterlære, og han har været glad for forløbet indtil nu.

- Jeg synes, at det er en klar fordel, at vi har samme elev gennem hele uddannelsesforløbet. Der er altid en del indkøringstid, og hvis man har grundforløbselever, så kan man ikke vide, om de vælger at komme retur igen efter skoleophold. Og det synes jeg ikke er optimalt. Derfor er det godt med mesterlæren, hvor vi hele tiden kan bygge på elevens kunnen, og jeg kan følge hans udvikling gennem en længere periode, forklarer Alex Hansen.  

Vant til engelsk

Han har eleven Florin Ariton Papusoiu fra Rumænien i praktik, og al samtale og undervisning foregår på engelsk, men det ser Alex Hansen ingen problemer i.

- Jeg er vant til at tale engelsk, da vi tidligere har haft udenlandske elever, så det er ikke et problem. Derimod kæmper jeg lidt med forskellene i kulturen. Så en af mine store opgaver som læremester, er, at lære Florin at det er helt i orden at spørge, hvis han er i tvivl om noget. Østeuropæere spørger aldrig, hvis der er noget, de ikke ved eller ikke forstår. Det ligger dybt i dem, at de ikke vil vise svaghed over for deres chef, og det er jo svært for os danskere at forstå. Så jeg gør alt for at forklare, at man skal bare spørge og fortælle, hvis der er noget galt, siger Alex Hansen.

Også Florin Ariton Papusoiu er glad for muligheden for mesterlære.

- Siden jeg var dreng, har jeg drømt om at blive landmand, så jeg er utrolig glad for at have fået muligheden for at tage uddannelsen i et af verdens bedste landbrugslande. En af de store fordele ved ’Ny Mesterlære’, er, at jeg tjener penge under uddannelsen, ellers havde jeg ikke haft råd til at tage en uddannelse. Min drøm er at købe min egen gård i Rumænien om nogle år, men først vil jeg uddanne mig og arbejde her i Danmark for at få noget erfaring, fortæller Florin Ariton Papusoiu.

Han er færdig med sit praktikophold hos Alex Hansen til december, og skal herefter tilbage på Grindsted Landbrugsskole for at tage 1. Hovedforløb, og eksamener inden han kan kalde sig Landbrugsassistent. 

- Det afgørende for succesen er, at arbejdsgiverne påtager sig en stor del af ansvaret for at uddanne eleverne, og det har vist sig at fungere rigtig godt. Vi kigger nu på mulighederne for også, at kunne tilbyde en ”Ny Mesterlære” for danske elever,” slutter Kurt Østergaard.