Ny rygbåren blæser fra Stihl
STIHL BR 700 er et helt nyt rygbåret blæseaggregat med længdejusterbart blæserør og mulighed for at justere grebspositionen helt uden brug af værktøj.
- Vi plejer at kalde vores rygbårne blæseaggregater for løvblæsere, da de ofte bliver brugt til at fjerne løv, men de fungerer også godt til andre formål. Eksempelvis til at blæse sne væk om vinteren eller samle affaldet sammen efter en spændende event, forklarer Marketing koordinator Henriette Laigaard Duelund fra Stihl i Danmark.
Den nye Stihl BR 700 er kendetegnet ved, at den har en høj blæsekraft, lav vægt, er let at bruge og har et lavt brændstofforbrug. Den er specielt udviklet til den professionelle bruger med blandt andet gummibelagt 2-komponent-greb, brede skulderremme, hoftebælte og Stihl ElastoStart 4-MIX-motor.
Det er også muligt at ændre længden på blæserøret uden brug af værktøj, og man har en såkaldt cruise-control, der betyder, at man slipper for at holde på blæserknappen. Den er designet til at give mindst mulig vibration med Stihl-antivibrationssystem, – en stor fordel når den bæres på ryggen.
BR 700 benytter Stihls egen 4-MIX-motor, der giver kraftigt reducerede udstødningsemissioner, støjer meget lidt og har et højt omdrejningsmoment kombineret med god accelleration.
Ergonomisk bæresele med hoftebælte og mulitifunktionshåndtag er standard.





































