Det kræver store investeringer at drive et moderne landbrug, hvor anskaffelse og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner kan være meget kapitalkrævende. Derfor vælger landmænd i stigende grad at finansiere deres erhvervelse af landbrugsmaskiner gennem leasing, således at de slipper for at binde kapital i maskiner og får likviditet til indkøb af f.eks. foder, såsæd og andet nødvendigt materiel til driften af landbrugsvirksomheden.

Når landbrugsmaskinerne leases, opstår der en forpligtelse for leasingtageren, dvs. landmanden, til at betale leasingselskabet i henhold til nøje specificeret betalingsplan.

Af leasingkontrakten mellem landmanden og leasingselskabet vil det ofte fremgå, at manglende eller forsinket betaling af leasingydelsen anses for at være såkaldt hævebegrundende misligholdelse fra leasingstageren.

Det betyder, at leasingselskabet kan bringe leasingkontrakten med landmanden til ophør uden varsel, tage den leasede landbrugsmaskine tilbage og opgøre et eventuelt erstatningskrav mod landmanden som følge af den forsinkede eller udeblevne betaling. 

Leasingselskabet har ejendomsretten

Leasingselskabet vil som sagt i tilfælde af landmandens udeblivelse eller forsinkelse med betaling kunne tage det leasede aktiv tilbage gennem fogedretten ved en såkaldt umiddelbar fogedforretning.

Grunden er, at leasingselskabet har ejendomsretten til aktivet, selvom det er leaset ud til landmanden i en nærmere angivet tidsperiode.

Leasede landbrugsmaskiner kan tages tilbage ved en umiddelbar fogedforretning, selvom landmanden som leasingtager ikke længere er i besiddelse af det leasede aktiv.

Dette blev fastslået i »U.2012.3467 Ø«, hvor landsretten lagde vægt på leasinggivers retlige interesse i at få fastslået, at betingelserne for ophævelse af leasingaftale og formel tilbagebetagelse var opfyldt, herunder i forhold til at få den leasede genstand tilbage fra tredjemand og få opdateret oplysningerne om brugerforhold til Det Centrale Motorkøretøjsregister. 

Selskabet er separatist

Såfremt landmanden går konkurs eller kommer under anden form for insolvensbehandling, er leasingselskabet såkaldt separatist, hvorved forstås, at den leasede landbrugsmaskine ikke inddrages i konkursmassen, og vil blive udleveret til leasingselskabet.

Landmandens individuelle kreditorer, som måtte have udestående tilgodehavender hos landmanden, vil heller ikke kunne gøre udlæg i landmandens leasede aktiver og sælge disse på tvangsauktioner, ej heller med respekt af leasingselskabets ejendomsret til den leasede landbrugsmaskine.

Der kan dog være indrømmet landmanden en ret til at købe det leasede aktiv, og i sådanne tilfælde vil kreditorer kunne gøre udlæg i selve denne køberet og søge sig fyldestgjort for sit udestående gennem udbud af køberetten på tvangsauktion. 

Kan ikke afvise tilbagetagelsen

Uanset om tilbagetagelsen af aktivet sker på et tidspunkt, hvor landmanden reelt er kommet under konkurs eller anden insolvensbehandling, eller det sker på et tidspunkt, hvor betalingsmisligholdelsen ikke reelt har udmøntet sig i en konkurssituation, vil landmanden normalt ikke have mulighed for at afvise tilbagetagelsen med henvisning til, at denne skal have sit depositum tilbagebetalt.

Det vil nemlig ofte være foreskrevet i leasingkontrakten, at eventuelt depositum først frigives, når alle krav mod landmanden som leasingtager er opfyldt, og når det først efter tilbagetagelsen er endeligt konstateret, hvilke krav leasingselskabet måtte have mod landmanden. 

Erstatningskrav

Foruden at leasingselskabet ved landmandens udeblivelse eller forsinkelse med betaling af leasingydelsen kan tage det leasede aktiv tilbage fra landmanden, vil leasingselskab kunne kræve erstatning af landmanden.

Det er ikke en overdrivelse at sige, at mange leasingtagere, herunder landmænd, bliver overrasket, når de modtager leasingselskabets opgørelse af erstatningskrav ved ophør af leasingkontrakten som følge af betalingsmisligholdelse. Leasingselskabet har som alle andre kontraktparter ret til at blive stillet, som om aftalen blev opfyldt efter dens indhold og ordlyd.

Det betyder for det første ikke overraskende, at alle forfaldne, men ubetalte leasingydelser kan kræves betalt af landmanden. For det andet skal landmanden betale alle resterende leasingydelser i kontraktens restløbetid. Disse ydelser tilbagediskonteres dog til nutidsværdi efter en i kontrakten nærmere specificeret beregningsmetode, herunder rentesats.

For det tredje kræver leasingselskabet gerne den forventede restværdi af aktivet erstattet af landmanden ud fra en beregning af restværdien af aktivet ved kontraktens planmæssige udløb.

Det betyder dog ikke, at landmanden i alle tilfælde kommer til at skulle erstatte restværdien af aktivet. Der er nemlig i mange leasingkontrakter indlagt den betingelse, at der i erstatningsopgørelsen foretages et fradrag for den faktiske handelsværdi, som eventuelt konstateres gennem leasingselskabets bedst mulige videresalg til tredjemand af den tilbagetagne landbrugsmaskine.  

Vær opmærksom på konsekvenserne

Landmanden bør således være opmærksom på de muligheder, som et leasingselskab har ved landmandens udeblivelse eller forsinkelse med betaling af leasingydelsen, ligesom landmanden bør være meget opmærksom på de konsekvenser, som udeblivelsen eller forsinkelsen medfører for landmanden.

Det kan derfor forud for indgåelsen af en leasingkontrakt, men også i forbindelse med selve misligholdelsen, være en god ide for landmanden at søge rådgivning hos en professionel, således at denne kan bistå landmanden med på bedst mulig måde at håndtere de konsekvenser og muligheder, som aftales i en leasingkontrakt i forhold til betalingsmisligholdelse.