LRS har fokus på deltid
Landbrugsrådgivning Syd og Familielandbruget i Syddanmark sætter fokus på deltid, ved et møde med deltidssektionens repræsentant i Landbrug & Fødevarer, L&Fs primærbestyrelse Klaus Høeg.
Antallet af fuldtidslandbrug falder, mens der stadig bliver flere deltidslandmænd.
Der er ca. 30.000 deltidslandbrug i Danmark og de bidrager med en betydelig værdi til samfundet.
En opgørelse fra Videncenter for Landbrug (Seges) viser, at i 2009 var den totale produktionsværdi på ca. 25 milliarder kroner, som giver en samlet værditilvækst på 8,2 milliarder. Så det er ikke småpenge deltidslandmændene gavner samfundsøkonomien med. Derfor er der lagt op til deltidsdebat om det, at være landmand m/k i fritiden.
Det skal være nemmere og billigere mener Familielandbruget i Syddanmark. Landbrugsrådgivning Syd har eksperterne, der kan hjælpe deltidssegmentet, men politisk, hvilken stemme har deltidslandmændene?
Det kan du høre meget mere om, og du kan komme med dit besyv til deltidsmøde den 9. januar 2017 kl 19.00, hos LRS på Helsingørvej 6 i Vejle. Hvad gør Landbrug & Fødevarer for at forbedre vilkårene for deltidslandbrugene?
Kom og hør, hvad der rører sig på landsplan og lokalt for alle jer der er landmænd, når I kommer hjem. Arrangementet er gratis men der er tilmelding senest fredag den 6. januar.




































