Kjærgård bød sin nye forstander velkommen
Der var masser af gæster og godt humør, da der forleden var tiltrædelsesreception for Kjærgård Landbrugsskoles nye forstander, Kaj Abrahamsen
Det er med traktor og landbrugsredskaber som med landbrugsskole og forstander – de skal passe sammen.
Og det var præcist det, som formanden for Kjærgård Landbrugsskole, Ove Møller, brugte som en humoristisk og underfundig forklaring på valget af den 54-årige Kaj Abrahamsen, der er er tiltrådt som ny forstander på Kjærgård Landbrugsskole ved Bramming i Sydvestjylland.
Ordene fra Ove Møller faldt i forbindelse med en tiltrædelsesreception forleden for Kaj Abrahamsen, der kommer fra et lederjob hos Viking Genetics, og som ydermere har erfaring fra næsten to årtier med egen dyrlægepraksis.
Ved receptionen understregede den nye forstander, at han med sit store kendskab til landbruget og landmændene på egnen, er klar til at løfte den lederopgave, der ligger foran ham, til at stå i spidsen for de unge der fremover skal uddannes til landbrugserhvervet.






































