Den globale planteproduktion står både over for nye muligheder, men også store udfordringer: Efterspørgslen på biomasse både til foder og energi er voksende, og fra græs kan der udvindes store mængder til alle sektorer. Samtidig byder et klima under hastig forandring hyppigere på ødelæggende hændelser, såsom langvarig tørke, voldsomme og pludselige regnskyl eller længere tid med oversvømmede marker.

For at imødekomme både muligheder og udfordringer vil Breed4Biomass via nye forædlingsteknikker kombinere de bedste egenskaber i form af robustheden hos engsvingel, det høje udbytte hos enårig rajgræs og den høje kvalitet hos alm. rajgræs til en ny græssort. Det skal bane vejen for en højere og mere sikker produktion og bedre indtjening hos landmanden, hos de danske frøavlere og udvide markedet for danske græssorter både inden for og uden for EU.

Forskerne vil foretage en ny forædling, der anvender tre teknologier:

  1. Genom-baseret forudsigelse af, hvilke forædlingslinjer, der kombinerer bedst.
  2. Revers-forædling, der skal skabe hybrider, hvor bestemte kromosomer stammer fra enten den ene eller den anden forældreplante i sin helt originale form og kan forædles yderligere.
  3. Genomisk selektion, hvor udbytte, kvalitet, og robusthed kan forudsiges ud fra en DNA-test.

- Projektets resultater vil for det første give basis for markante forædlingsfremskridt i hver af de tre græsarter, og med den nye strategi forsøger vi ydermere at lave en helt ny type forædling, der skal levere løsninger til de udfordringer og muligheder, fremtiden byder på, siger Christian Sig Jensen, chef for bioteknologi i frøvirksomheden DLF.

- For DLF er det meget vigtigt at være med i denne frontforskning, som kun kan lade sig realisere, fordi de bedste folk er med ombord, og fordi Innovationsfonden vælger at støtte det.

Revers-forædling har aldrig før været afprøvet i græsser. Derfor har forskerne allieret sig med én af verdens førende eksperter i at lave specifikke mutationer i planter, professor Caixia Gao, Chinese Academy of Science, Beijing, der skal genere hybriderne.

Torben Asp, der leder projektet, skal sammen med øvrige forskere ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik under Aarhus Universitet udvikle genomiske modeller, der kan forudsige potentialet for en krydsning mellem to arter på baggrund af DNA-testen. Instituttet er i forvejen kendt for sin banebrydende forskning inden for genomisk selektion.

DLF, der er verdens største producent af græs- og kløverfrø, bidrager med plantemateriale, krydsninger, markforsøg, og laboratorietest og bliver siden ansvarlig for salg og eksport af de nye græssorter.