Deutz-Fahr går global
Sima: Som andre – og større traktormærker – vil Deutz-Fahr også have sin andel af det store globale traktormarked. Det er markedet for små traktorer under 100 hk og i visse lande helt simple versioner uden stor komfort, måske helt uden kabiner.
Markedet er imidlertid enormt, og til dette melder Deautz-Fahr sig med en ny 4E-serie med henholdsvis tre- og firecylindrede motorer i størrelser fra 50 til 80 hk.
Repræsentanter for producenten forklarede på et pressemøde under Sima landbrugsudstillingen i Paris, at produktionen af 4E-serien foregår på en fælles platform, hvor motor og transmission som grundlag giver mulighed for at bestykke samme traktorplatform med specifikationer og komfortniveau, der retter sig til andre markeder, herunder de nordeuropæiske.










































