Mens der længe har været fokus på effekt/vægtforholdet hos mellemklassetraktorer, fremhæves samme betragtning af producenten hos den nye MF 8740 Dyna VT med 400 hk og trinløs transmission.

Forholdet er her 27 kg traktorvægt pr. hk for den knapt 11 tons tunge traktor, hvilket især fremhæves som fordelagtigt i forhold til transportopgaver, hvor den tilladte nytte last på 23 tons betyder noget for de, der vil færdes lovligt på landevejen.

Inde i kabinen er der også fornyelser. En ny Datatronic 5 touch-terminal er standard i den nye 8740-traktor og vil senere brede sig til hele serien og til 7700-serien.

Den nye MF 8740-model i toppen af de kendte 8700-modeller vil være på markedet i løbet af sommeren 2017, oplyser Agco.