Nederlag i sag om Værnengene

Højesteret har endelig afgjort sag om Værnengene – og dommen gik imod de lokale landmænd og Landbrug & Fødevarer. Sydvestjysk Landboforening mener landmænds tillid til staten har lidt et knæk

Sagen handler om landmand Niels Jørgen Madsens 10 hektar jord ved Ringkøbing Fjord, men den har også betydning for andre landmænd med jord i området og principiel betydning for landmænd over hele landet. Derfor har Landbrug & Fødevarer sammen med Sydvestjysk Landboforening ført sagen som principsag.

Dommen i Højesteret er en stadfæstelse af Landsrettens afgørelse.

- Vi er trætte af den konkrete dom, som vi ud fra et fagligt synspunkt mener, er forkert, siger Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.

Men mest rejser dommen tvivl om, hvorvidt vi fremadrettet kan anbefale vores medlemmer at gå ind i frivillige ordninger, siger formand for Sydvestjysk Landboforening, Niels Laursen om afgørelsen i Højesteret.

Han er bekymret for, at det kan blive svært at få landmænd til fremover at stole på myndighederne – i dette tilfælde staten – i forhold til at være med i nogle af de frivillige initiativer, som er til gavn for miljøet og naturen.

- Vi er fra landbrugets side gået konstruktivt ind i frivillige projekter, der gavner variationen i naturen, og i flere tilfælde er landmænd gået videre, end de egentligt var forpligtede til. Og det er ærgerligt, hvis vi ikke tør stole på de aftaler, som vi indgår med myndighederne, siger Niels Laursen.

Også Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, beklager stærkt dommen.

- Jeg er utroligt ærgerlig over afgørelsen på Niels Jørgen Madsens og hele landbrugets vegne. Vi vurderede, at vi havde en stærk sag, men afgørelsen viser med al tydelighed, at Højesteret foretager en meget konkret analyse af dette område, og det kommer landmanden til skade, at han ikke pløjede arealet op, inden han indgik aftalerne om miljøvenlig drift.

Sagen drejer sig konkret om et areal på ca. 10 ha beliggende i et Natura 2000 område, Værnengene. Arealet har været omfattet af en række frivillige naturbeskyttelsesaftaler siden 1991. I 2012 ønskede en lodsejer at få arealet omlagt fra græs til græs, hvilket umiddelbart var muligt ifølge vilkårene i både de oprindelige aftaler om miljøvenlig drift samt en fredningsafgørelse. Kommunen godkendte derfor i juni 2012 omlægningen på betingelse af etablering af rensningsafgrøder. Den afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Natur- og Miljøklagenævnet traf i april 2014 den modsatte afgørelse af fredningssagen - nemlig at arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og at omlægning kræver en dispensation, fordi der efter nævnets opfattelse ikke havde været en regelmæssig drift på arealet.

Højesteret har nu afgjort, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fra 2014 er korrekt, og at Naturklagenævnets afgørelse om fredning fra 2004 bygger på en fejlagtig retsopfattelse.

Lone Andersen understreger, at reglerne på området er ekstremt komplicerede. Det ses altså blandt andet ved, at forskellige myndigheder i den aktuelle sag er kommet frem til fuldstændig forskellige tolkninger.

- Der skal være klarhed og forudsigelighed for lodsejere, når de går ind i naturprojekter. Et lyspunkt i den sammenhæng er, at regeringens naturpakke strammer op på området og blandt andet sikrer bedre information til lodsejerne fremover. Det er selvfølgelig kun en meget ringe trøst for Niels Jørgen Madsen, siger Lone Andersen.

Sagen er dog ikke helt slut, da SAGROs politiske sekretariat har hæftet sig ved, at der i dommen står, at ministeren kan ændre bekendtgørelsen, så den vil kunne tilgodese de synspunkter, som landboforeningen har fremlagt.

- Det er naturligvis en sag, vi vil forfølge, siger Niels Laursen.

Læs også