Når Almas Agro holder åbent hus torsdag den 4. maj i Hvam, er der etableret en stor maskinudstilling indenfor virksomhedens fem fokusområder: traktorer, jordbearbejdning og såteknik, sprøjter og gødningsspredere, mejetærskere og snittere samt afgrødetransport og læssemaskiner.

- Der bliver meget at se på, og du kan møde repræsentanter fra vores maskinleverandører, siger direktør Stig Risdahl Knudsen.

Der bliver blandt andet mulighed for at stifte bekendtskab med finsnitteren Claas Jaguar med den meget omtalte Shedlage-teknologi og flere andre spændende nye features.

Derudover vil der blandt de mange maskiner også være mulighed for at se en Variant 480 RF presser fra den nye Variant 400-serie og en Quadrant 5300 FC, der begge blev blevet præsenteret sidste efteråret.

- Dette stærke sortiment vil vi gerne vise til vores åbent hus i vores store og moderne faciliteter i Hvam. Vi har naturligvis gode tilbud på dagen og er klar til en god maskinsnak, siger direktøren.

Claas-forhandler siden 1959

Almas Agro A/S har i mere end 60 år været leverandør af maskiner til landbruget og har blandt andet været autoriseret Claas-forhandler siden 1959.

Siden starten på Almas Agro A/S (Aalborg Maskinforretning) i 1956 og frem til i dag, er der sket en løbende og helt enorm stor udvikling af landbrugets mekanisering i form af stadig større og mere avancerede maskiner.

På samme måde som landbruget og maskinerne har gennemgået en kæmpe udvikling har Almas Agro A/S gennem de mere end 60 år udviklet forretningen.

I 2013 blev forretningsområderne have- og parkmaskiner og kornopbevaring solgt fra og Almas Agro A/S søgte tilbage til kerneforretningen; landbrugsmaskiner.