Køligt vejr udsætter grillsæsonen
Markedet for okse- og kalvekød er nærmest uændret i forhold til sidste uge, meddeler Danish Crown.
Der er stabile tilførsler af slagtedyr, og afsætningen forløber tilfredsstillende, forlyder det i denne uges markedskommentar fra Danish Crown Beef.
- Hjemmemarkedet melder om rolig handel. Det kølige vejr lægger en dæmper på salget af udskæringer til grillning, og interessen samler sig om udskæringer til hverdagsretter og hakket kød.
- Eksporten til Sydeuropa melder om uforandret handel. Salget af bagfjerdinger og rygge sker til uændrede priser, mens priserne på kødkvægsungtyre er under pres, skriver Danish Crown Beef på sin hjemmeside.