De 7 synder: Opgør med kvælstofmodellerne

Landbrug & Fødevarer vil i de næste par måneder sætte fokus på de alvorlige fejl, der findes i kvælstofmodellerne. Kvælstofmodellerne udgør det videnskabelige grundlag for vandplanerne, men det er fagligt makværk og skaber vanvittige reduktionskrav til landbruget.

Landbrug & Fødevarer sætter nu gang i en kampagne, der skal gøre politikerne opmærksomme på de alvorlige fejl, der er i kvælstofmodellerne. Vi vil bevise over for politikerne, at den måde, man sætter reduktionsmål for kvælstofudledningen i dag, er helt skæv.

Kravene til landbrugets reduktion af kvælstof er så høje, at vi mange steder ikke vil kunne nå i mål, selvom vi sår flere efterafgrøder og etablerer vådområder. Det viser bl.a. den rapport, som forskere fra Københavns Universitet har lavet om Norsminde Fjord. Her vil landmændene omkring fjorden skulle braklægge 48 procent af landbrugsjorden for at leve op til kravene i fremtidens vandplaner. Krav som vi skal efterleve, for at landbrugspakken ikke falder til jorden.

Det er jo i sig selv vanvittigt, men det rigtigt vanvittige er, at de drastiske konsekvenser sker på baggrund af beregninger, der er fulde af fejl.

I Landbrug & Fødevarer har vi grundigt gennemgået kvælstofmodellerne. Der er blevet iværksat en international evaluering af modelgrundlaget for kvælstofmålene, og vi har samlet vores skyts sammen til de internationale forskere, så de klart kan se, at de vanvittige reduktionsmål langt hen ad vejen er baseret på gætterier og dårligt udført arbejde.

Vi vil i de kommende par måneder påvise, at der begås alvorlige fejl i kvælstofmodellerne, og vi har valgt at kalde hver fejl for en synd, fordi fejlenes konsekvenser er så dramatiske for landmændene.

Der er i alt 7 synder.

Den første synd er den usikkerhed, der er forbundet med kvælstofmodellerne. Enhver model er en beregning af virkeligheden, og man må derfor undersøge, hvor tæt modellen kommer på virkeligheden. Aarhus Universitet har oplyst til politikerne, at usikkerheden på modellerne er 9 procent. Landbrug & Fødevarer har fået Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til at gå forskerne efter i sømmene, og resultatet var oprørende. DTU’s genberegning ved brug af korrekte metoder giver en usikkerhed på hele 86 procent!

Det svarer til, at en maskine, der pakker smør i pakker á 250 gram, i stedet for at komme mellem 248 og 252 gram smør i hver pakke laver pakker, der indeholder mellem 35 og 465 gram smør.

Det er med andre ord en fuldstændig uacceptabel situation.

Det er uacceptabelt, at miljømålene for landbruget fastsættes på et så uvidenskabeligt grundlag, som det er tilfældet i dag. Vi risikerer, at landbrug skal lukke og arbejdspladser går tabt, og det til og med uden der kan gives nogen som helst garanti for, at fjordene får det bedre.

Vi kræver faglighed ind i beregningerne, og derfor skal beregningsmetoderne ændres.

Læs også