I fredagens leder i Effektivt landbrug bliver jeg citeret for at være stærk kritisk overfor landbrugets forbrug af giftstoffer. Både sproget og meningen bliver revset. Nuvel, uanset hvad er jeg ikke alene om at være meget bekymret for, hvad der sker med såvel den danske natur som os mennesker fra effekterne af alle de mange stoffer, der konstant spredes i det danske landskab. Det står jeg ved. Min bekymring altså. 

Og jeg mener, det er en særdeles relevant og vedkommende diskussion, som alle, der arbejder med fremstilling af fødevarer fra jord til bord, og alle, der skal nyde frugterne af arbejdet og den natur landbruget er en del af, har en interesse i. Det er lovligt at være kritisk – og selvkritisk. Det gælder os alle. Historien har ikke fritaget kemikalierne for risici og skadelige virkninger, og der er således rigtigt gode grunde til, at der er skabt et voksende alternativ i form af den økologiske produktion, der blandt andet hviler på et forsigtighedsprincip. 

Og derfor har lederskribenten også helt ret i det besynderlige i, at enkelte midler eller giftstoffer er tilladt i økologi – især i frugtavl. Træerne er endnu ikke vokset ind i himlen. Men flere af disse stoffer bruger vi ikke i Danmark, f.eks. kobber, fordi det går hårdt ud over især mikrolivet. De få andre bruges meget lidt i Danmark. Det er klart, at der kan være tale om stærke stoffer med gifteffekt. Så vi er ikke helt i mål med en økologi fri for giftstoffer. Til gengæld er vi stolte over, hvor langt vi faktisk er nået, og vi er fokuserede på at komme helt i mål. Økologien er endnu ung, og selvom der er luget ud i mange af tidligere undtagelser, som for eksempel konventionelt kvægfoder, så udvikler vi stadig.

Vores konventionelle kollegaer er forhåbentlig også stolte over deres produktion.  De, der mener, at sprøjtegift ikke er skadeligt for miljø eller drikkevandsressourcer, kan stå ved det. Og heldigvis er det et mindretal, der automatisk ser det som en kritik, at økologer vælger sprøjtegiften fra. Og står ved det.

Til gengæld er enhver antydning om, at vi gemmer på den selvkritiske info ikke korrekt. Den er nem at finde på vores hjemmeside under ”økologiens udfordringer”, hvor også vores udfordringer med klima- og dyrevelfærd beskrives. Vi er meget åbne om de ting. 

Lederskribenten påstår også, at vi har gang i en ”vedholdende bashing af ikke-økologiske landmandskolleger”. Det er simpelthen ikke rigtig. Det er meget sjældent, at jeg omtaler konventionelt landbrug og aldrig – jeg gentager aldrig - den enkelte konventionelle landmand. Jeg håber så sandelig, at dagens konventionelle landmand er morgendagens økolog.

Kigger man rundt i Europa og verden, er vores kommunikation om økologi her i Danmark til sammenligning ekstremt positivt orienteret. Vi har fokus på løsninger, vi snakker om, hvad økologi kan, hvad vi vil, hvad vi har brug for, og hvad vi drømmer om. Vores søsterorganisation i UK, Soil Association, har i flere år kørt kampagner for fx at lukke den konventionelle svineproduktion og forbyde Round-Up. Det gør vi ikke. Vores positive kampagner for økologi er gjort af et helt andet stof. Vi ønsker at vise vej, skabe løsninger og åbne muligheder, og vi omtaler i udgangspunktet kun konventionelt landbrug, når direkte spurgt, eller når historien fordrer en saglig og objektiv fremstilling af forskellen på produktion bag en given økologisk vs. konventionel vare.

Og alligevel bombarderes vi med anti-økologi indlæg hver uge. Økologisk Landsforening kunne ikke drømme om at gøre noget tilsvarende ift. konventionel produktion. Trods provokation, hvor faglighed mangler totalt, fastholder vi den konstruktive, fremadrettede politik og kommunikation, hvor vi ikke angriber den konventionelle produktion. Følsomheden er stor.

Denne gang foldede jeg mig undtagelsesvis ud med min alvorlige bekymring for landbrugets sprøjtning i et medie, der er henvendt vores egne medlemmer og økologer. Så hold perspektiv, kære Effektivt Landbrug. Vores kommunikation er saglig og respektfuld og ikke anti-konventionel. Vi har en fælles fremtid, vi skal være her alle sammen. Og det skal forstås i dobbelt betydning.