Energinet følger normal praksis – det er Landbrug & Fødevarer, som ønsker et nyt princip

Læserbrev af områdeleder Marian Kaagh, Energinet

Landbrug & Fødevarer og Gefion vil have prøvet en sag om nedgravede højspændingskabler til den kommende Kriegers Flak havmøllepark i Østersøen. Det annoncerede Landbrug & Fødevarer 22. juni 2017, og det er os i det statslige selskab Energinet, der er modparten i en kommende retssag. 

Derfor synes vi også, det er på sin plads i al stilfærdighed at bringe et par fakta på bordet i det, som Landbrug & Fødevarer kalder en principiel sag. Det er ganske rigtigt et principielt spørgsmål, Landbrug & Fødevarer ønsker, at retten tager stilling til, men det er ganske enkelt ikke rigtigt, at Energinet med Kriegers Flak-projektet indfører en ny praksis, sådan som landbruget igen og igen fortæller. 

Fakta er, at Energinet benytter den helt sædvanlige praksis for at indgå aftaler og betale kompensation til lodsejere, der skal have kabler nedgravet eller opsat andre typer af anlæg på deres jord. Den praksis indebærer, at Energinets anlæg ligger med fuld tilstedeværelsesret, og det har i årtier været brugt alle andre steder i landet, når Energinet og andre har indgået aftaler med lodsejere, herunder mange landmænd. Den eneste ændring, Energinet har foretaget – det var tilbage i 2015 - er, at vi har præciseret i deklarationsteksten, at gæsteprincippet er fraveget, når man får udbetalt erstatning. Vilkårene er de samme som altid. Hvis Energinets kabler og anlæg lå på gæsteprincip, ville det betyde, at vi skulle flytte dem, hvis en lodsejer på et givent tidspunkt ønskede at bruge jorden til andet formål. 

En uvildig ekspropriationskommission har de seneste måneder afgjort 35 sager hos lodsejere på Syd- og Østsjælland, som ikke har ønsket at indgå en frivillig aftale med Energinet i forbindelse med, at Kriegers Flak ilandføringskablet skal graves i jorden. Alle sager er afgjort efter de sædvanlige retningslinjer, og den uvildige kommission nævner specifikt i afgørelserne, at gæsteprincippet ikke er normal praksis og ikke kommer i anvendelse. Det er altså Landbrug & Fødevarer, som ønsker en ny praksis, nemlig at benytte det såkaldte gæsteprincip. 

Det er de afgørelser truffet af ekspropriationskommissionen, som Landbrug & Fødevarer nu ønsker prøvet. Det er Landbrug & Fødevarer i sin gode ret til, og det kan være fornuftigt at få afklaret principielle sager, men det er ganske enkelt forkert at påstå, at Energinet med Kriegers Flak-arbejdet har taget et helt nyt princip i brug. Vi bruger de samme regler og aftalegrundlag som hidtil, men har blot ønsket præcist at forklare lodsejeren konsekvenserne af aftaleteksten. 

Energinet går altid i dialog med lodsejerne for at finde en kabelrute, der tager højde for kommende udvidelser af staldbygninger, anlæg eller lignende, så kabelforbindelsen ikke ligger i vejen for lodsejerens kommende aktiviteter. Skulle det ske, at Energinet ønsker at flytte kabelforbindelsen, skal Energinet betale for flytningen. Skulle det ske, at Vejdirektoratet, Banedanmark, et forsyningsselskab eller andre ønsker at flytte kabelforbindelsen, skal de betale alle omkostningerne. Selv i meget spekulative scenarier, kan vi ikke se, at landmændene kan komme til at hænge på flytteomkostninger af kabelforbindelsen. Staten har netop besluttet, at vigtig samfundskritisk infrastruktur skal blive på offentlige hænder, men skulle det rent teoretisk ske, at staten sælger Energinet, så vil den forpligtelse, som i dag påhviler Energinet, overgå til en ny ejer. Derfor betragter vi argumentet om økonomisk tab som teoretisk og usandsynlig. 

Det er Landbrug & Fødevarer uenig i, og derfor er det fair at få prøvet en sag med principielle spørgsmål ved retten. Men lad os bruge fakta i vores argumentation, og lad os undlade at sige, at det er modparten, der ændrer praksis, når det i virkeligheden er en selv, der ønsker et nyt princip indført. 

Læs også