Der findes mange holdninger til efterafgrøder. Mange har lært at leve med dem, men mange har desværre også set sig sure på den danske model, og burger konsekvent udtrykket »chikaneafgrøder«.

Vi må bare konstatere, at det er den måde, vi i Danmark har valgt at administrere en del af kvælstofreguleringen på, så hvorfor ikke prøve at få det bedste ud af situationen.

Reglerne om efterafgrøderne er mange, og for de fleste også komplicerede og indviklede. (Se de forskellige typer efterafgrøder i boksen.)

Det er muligt at kombinere de pligtige efterafgrøder med MFO-efterafgrøderne. Derfor kan de fleste klare sig med at etablere en blanding af mindst to arter, eksempelvis vårbyg og rug, eller olieræddike og honningurt. Således kan man nøjes med at etablere 16,7 procent plus den sats der gælder for husdyrefterafgrøderne i ens område – i alt cirka på 20 procent af sit efterafgrødegrundareal.

Dårlig etablering er lig med dårlig afgrøde

Hos Landbo Limfjord ser vi desværre ofte en alt for sjusket etablering af efterafgrøderne, og ja, vi medgiver, at det er en travl periode med høst og raps-etablering og så videre. Efterafgrøderne har ofte laveste prioritet, og etableres sidst, og dermed dårligt resultat. Men det er vigtigt at prioritere at få efterafgrøderne etableret godt og rettidigt samtidigt med vinterrapsen, så de vokser til, og samler noget kvælstof op.

Man bliver trukket mellem 17 og 25 kilo N for eftervirkningen af efterafgrøderne i det efterfølgende år i gødningsplanen, så det gælder om at få mest muligt kvælstof optaget i afgrøden. Hvis etableringen betragtes som andenhånds arbejde, så bliver resultatet også derefter. Heldigvis ser vi også mange, der virkelig får noget ud af den ekstra indsats for at etablere efterafgrøden godt.

Kålbrok

Desværre oplever vi nu at både korsblomstrede efterafgrøder og spildraps i højere grad end tidligere er med til at opformere kålbrok- og kransskimmelangreb i vinterraps. Det skyldes formentlig, at raps dyrkes hyppigere og der anvendes mange korsblomstrede arter i efterafgrødeblandingerne.

Derfor råder landskonsulenten nu til yderligere et ekstra år mellem raps i sædskiftet, således at der nu skal være mindst fem frie år mellem rapsen, og samtidig frarådes olieræddike som efterafgrøde i raps-sædskifter.

Nye arter – nye muligheder

Derfor iværksætter Landbo Limfjord et demoforsøg, der parallelt med andre forsøg rundt om i landet skal hjælpe landmanden ved at vise efterafgrødearternes vækst og med at vælge et alternativ til olieræddike som efterafgrøde.

Hos Mads Stilling, Høstgaard i Vejby i Vestsalling, etableres et stort forsøgsareal med hele 13 forskellige arter, som kan bruges i efterafgrødeblandingerne. Samtidig vil Landbo Limfjord og Mads Stilling Høstgaard prøve at etablere dele af arealet med forskellige former for jordbearbejdning, så vi får belyst hvorledes de enkelte arter skal etableres.

Landbo Limfjord vil i løbet af efteråret invitere til fremvisning på arealet, så landmænd ved selvsyn kan se om de nye arter giver nye og bedre muligheder for en god og sikker efterafgrøde.