15 sorte på stribe
Helms TMT-Centret A/S leverer 15 sorte Schäffer på stribe til at fodre arbejdsplatforme med blandt andet byggematerialer.
Kunden er virksomheden Platform.as A/S i Ishøj, som leverer platforme til brug ved byggeri, renovering med mere.
Der er tale om model 2434, som egentlig er en af Schäffers gule modeller, men her er afpasset kundens farver. Den karakteriserer sig ved en ekstraordinær løfteevne igennem det nedbyggede og ekstra kraftige tårn. Egenvægten er samtidig forholdsvis lav, så den sagtens kan flyttes på en almindelig maskintrailer på 3.500 kilo totalvægt. Maskinen håndterer paller med en vægt op til 1.500 kilo.
Maskinen blev valgt i samarbejde med Jan Adamsen fra JR Udlejning, som afprøvede fire produkter for Platform.as, som nu lejer de nye maskiner ud.
Det lave tårn giver brugeren ekstra gode oversigtsforhold og samtidig vil den med det koniske tårn være smallest ud fra brugeren, når læssearmen er oppe. Modellen er ligesom de større læssere fra Schäffer med vedligeholdelsesfrie olielamelbremser samt Schäffers velkendte smøre- og vedligeholdelsesfrie knækled.