Høj mælketildeling til slagtekalve bør overvejes

Høj mælketildeling til slagtekalve giver ikke signifikante resultater fra slagteriet, som kan betale den øgede mælkemængde. Men det givere sundere og mere robuste kalve, og kan derfor være en god investering, mener Seges.

Seges har i samarbejde med Vestjysk Landboforening set på effekten af moderat og høj mælketildeling ved holstein-slagtekalve.
Kalvene er født i en besætning, som også producerer tyrekalve, og har derfor været i den samme besætning fra fødsel til slagt.
De første to-tre uger blev kalvene tildelt seks liter sødmælk/mælkeerstatning og herefter blev de inddelt i hold.
Resultaterne har ført frem til en sammenligning af kalve, som har fået tildelt en høj mælkemængde, 10 liter dagligt, og kalve, som har fået tildelt en moderat mængde, nemlig seks liter dagligt. Alle i fem uger.

Ingen signifikant vægtforskel

174 tyrekalve fra forsøget blev slagtet. 115, som har fået 10 liter mælk dagligt og 59 kalve, som har fået seks liter dagligt. Kalvene blev slagtet, da de var 11 måneder gamle.
Resultaterne viste, at en høj mælketildeling ikke har nogen signifikant betydning for tilvækst, slagteresultater eller afregningspris.
Dog ses der en lille tendens til, at den beregnede levende vægt ved slagtning er højere ved kalve fodret med 10 liter mælk dagligt end kalve, som blev fodret med seks liter mælk, skriver Seges på Landbrugsinfo.dk.
- En årsag til, at vi ikke finder en tydelig effekt kan skyldes, at tilvæksten fra fødsel til 3. måned kun er knap 50 gram højere for kalve fodret med høje i forhold til moderate mælkemængder. Ud fra de tildelte mælkemængder vil man forvente, at de fire liter ekstra mælk - og et lidt mindre kraftfoderoptag i mælkefodringsperioden, vil resultere i cirka 2-300 gram højere tilvækst fra fødsel til fravænning og måske lidt lavere målt frem til tremåneders-alderen, skriver Seges.

Slagtefund og mælk hænger ikke sammen

Der blev fundet 83 slagtefund på 59 forskellige kalve. Lidt over halvdelen var leverbylder og kronisk bughindebetændelse. Der er dog ikke påvist en statistisk sammenhæng mellem mælkefodringsniveau og de påviste slagtefund.
Kalvene i forsøget er født i den besætning de også afgår til slagt fra. De er derfor ikke udsat for det samme smittetryk som langt de fleste andre slagtekalve.

Kan ikke betale sig økonomisk

- De lidt flere kilo på krogen (seks kilo), som findes hos kalve der er tilbudt høje mælkemængder giver en afregningspris på plus 230 kroner pr. kalv. Det svarer til 18 kilo mælkepulver á 13 kroner eller 115 liter mælk á 2 kroner. pr. liter. Ved tildeling af høje mælkemængder i fem uger som i denne afprøvningsmodel vil forbruget af mælk stige med 140 liter pr. kalv, skriver Seges og konkluderer at de flere kilo kød på krogen ikke kan betale for den øgede mælketildeling til kalvene.

Mere mælk giver robuste kalve

Alligevel skal ideen om at fodre med en høj mælkemængde ikke lægges på hylden. Forsøget viste nemlig sundere og mere robuste kalve. I gennemsnit havde kalve, fodret med en moderat mælkemængde, en højere kropstemperatur end kalve tildelt en høj mælkemængde.
Samtidig var forekomsten af både diarre og lungebetændelse signifikant lavere ved kalve tildelt høj mælkemængde
- Ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel er høje mælketildelinger derfor en god investering, der bidrager til robuste kalve, skriver Seges.

Læs også