- Brug os til uvildig gennemgang af dine lånetilbud eller lånesammensætning og få belyst eventuelle muligheder, faldgruber samt optimeringsforslag - ud fra dine ønsker og risikoprofil.
Opfordringen kommer fra cheføkonom i SLF, Ann-Britt Gammelby, som forklarer:

-  Vi oplever stadig flere tilfælde af standardvilkår i tilbud fra banker og realkreditinstitutter, formentligt også på grund af travlhed.

Blandt opmærksomhedspunkterne nævner hun: Sampant (uens behæftelse på tværs af ejendomme og lån), hvilket kan betyde store unødvendige stempelomkostninger. Opsigelsesvilkår/indfrielsesmuligheder for lån, hvilket kan betyde ekstra omkostninger til for eksempel kurtage mv.

-Konsekvenserne spænder prismæssigt fra ca. 20.000 kr. op til 100.000 kr. Så der kan være mange penge at spare ved at få en uvildig gennemgang, forklarer hun.

Pengeinstitutterne og realkreditinstitutterne er i høj grad gået fra filial til digital, hvilket er meget smart, men det giver også risiko for unuanceret kundebehandling.

-Nogle fejl opdages nemmere med fysiske møder, hvor selve lånetilbuddet gennemgås, fremfor mailkorrespondance, onlinemøder mm, vurderer Ann-Britt Gammelby, og fortsætter:

-Man skal også tænke på, at finansielle supermarkeder ikke lever af at levere rådgivning til dig som kunde, de lever af at sælge lån/finansielle produkter med indtjeningsmuligheder for dem, pointerer hun.

Dertil har bankerne præferencer for valg af lån, - for eksempel F5 fremfor F3 – hvilket skyldes interne regelsæt.

SLF vil typisk bruge mellem 1 -2 timer på gennemgangen – afhængig af kompleksiteten, og lover til gengæld, at der vil være fokus på, hvad der passer til kundens behov og risikoprofil.
Ann-Britt Gammelby giver et sidste råd med på vejen: Det er vigtigt altid at gemme mødereferater, låneberegninger mv. som dokumentation for den rådgivning, man har modtaget.